Peter Gabriel sælger magtfuld musiktjeneste

Den britiske musikdistributør OD2, som blandt andet leverer musik til TDC's og Tiscalis musikbutikker, er blevet solgt til en amerikansk konkurrent. Medgrundlægger og musiker Peter Gabriel glæder sig over at have været med til at skabe det, der kaldes verdens største digitale musikdistributør.

Online-musikdistributøren OD2, der har nær monopol-lignende status som infrastrukturen bag en stribe europæiske digitale musikbutikker, er blevet opkøbt af amerikanske Loudeye.

OD2 leverer musik til blandt andet TDC's, Tiscali's, MSN's og Coca-Colas musikbutikker og har den verdenskendte sanger og komponist Peter Gabriel som en af de to grundlæggere.

Prisen for OD2 er cirka 237 millioner kroner, hvoraf en stor del falder i Loudeye-aktier. Ifølge de to selskaber er verdens største digitale musikdistributør nu en realitet.

Største lovlige katalog

- Ved at slå kræfterne sammen med Loudeye skaber vi verdens største lovlige katalog af musik fra såvel mindre som større pladeselskaber. Jeg tror på, at denne kombination vil give den bedste digitale musikservice til både forbrugere og de pladeselskaber, som også er indstillet på at give kunstnerne en fair behandling, siger Peter Gabriel.

Charles Grimsdale, Peter Gabriels kompagnon ved stiftelsen af OD2 i 2000, vil fortsætte som koncerndirektør for den samlede virksomheds internationale forretninger.

Loudeye har ud over musikdistribution en stor forretning inden for filmdistribution og leverancer af forskellige mediefiler til blandt andre AOL, Apple, EMI, Amazon.com og MSN.com.

Offentliggørelsen af salget kommer godt en uge efter, at OD2 har meldt ud om et større strategisk samarbejde med Microsoft, som skal gøre det muligt at købe musik fra OD2-kataloget direkte gennem Windows Media Player.

OD2 har haft en monopollignende status på distribution af musik til lovlige musiktjenester på det europæiske marked, idet selskabet som det eneste her havde fået aftaler i land med de fem dominerende pladeselskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere