Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

IE/Edge og Firefox' markedsandele styrtdykker efter udrensning: Stor del af brugerne har været bots

En stor del af den globale trafik for Internet Explorer og Firefox har stammet fra bots. Efter udrensning er de to browseres brugerandele pludselig faldet til laveste niveau nogensinde.

En stor del af de globale brugere af Microsofts Internet Explorer- og Edge-browsere samt Mozillas Firefox-browsere har været bots.

Sådan lyder det fra analysehuset Net Applications, der i en årrække har stået bag en af de mest omfattende undersøgelser af browser-andele.

Net Applications måler på browser-anvendelse via besøg på mange tusinder websites, som har en aftale med analysehuset.

Et nærmere eftersyn har imidlertid vist, at målingerne ikke har været retvisende. For en stor af trafikken har stammet fra bots, der er små programmer, som imiterer menneskeres ageren - nogle gange som led i forskellige kriminelle planer.

Efter oprydning i data og udryddelsen af disse bots fra målingerne er brugerandelen for IE og Edge nu pludselig faldet med 3,3 procentpoint, mens der med et slag bliver barberet næsten to procentpoint af Firefox’ brugerandel.

Det betyder, at IE/Edge nu står tilbage med en brugerandel på blot 16,3 procent, mens Firefox står med 11,4 procent.

“Bots kan skævvride data ganske betydeligt. Vi har set situationer, hvor næsten al trafik fra store lande har været bot-trafik,” lyder det fra Net Applications.

I følge selskabet er der en række eksempler på, at bots anvendes til at forplumre trafikbilledet af annonce-svindlere, der forsøger at fremme brugen af såkaldt ‘high-value clicks’ eller som favoriserer en bestemt platform eller browser.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau viser de rensede tal en anden interessant detalje: De menneskelige brugere har forladt de to browser-familie i større omfang end hidtil vurderet.

“Microsofts browsere er faldet til et niveau, som var utænkeligt for blot to år siden, da de kørte på mere end halvdelen af verdens pc’er. Og Firefoxs rejse tilbage fra browserens nær-dødsoplevelser i 2016 har langt fra været så imponerende, som tallene tidligere har indikeret,” skriver nyhedsbureauet.

Kigger vi alene på de bots-rensede tal for Windows-computere, kan vi se, at blot 13,2 procent af alle Windows 10-brugere i dag anvender Edge-browseren. Det er det laveste niveau nogensinde. Så sent som i marts var andelen helt oppe på 22 procent.

Internet Explorer kører på 18,4 procent af alle Windows-baserede pc’er, hvilket dog også er det laveste niveau nogensinde. I begyndelsen af 2016 kørte IE på 28,5 procent af verdens Windows-computere.

Til gengæld vinder Googles Chrome kraftigt frem og lander i november påå en brugerandel på 60,6 procent. Det er første gang, at Chrome runder de 60 procent.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har udrensningen af de mange bots også medvirket til, at der er dukket en række nye browsere op på listen, som faktisk bliver anvendt af mennesker.

De tæller eksempelvis QQ-browseren (1,8 procent) som kinesiske Tencent står bag, samt den russiske Yandex (0,6 procent), Opera (1,4 procent) og Vivaldi (0,1 procent).

Læs også:

Edge-browseren har det hårdt på pc’en - men nu satser Microsoft på iOS og Android

Mozilla klar med Firefox Quantum: Største release i 14 år - men har Firefox overhovedet en chance mod Chrome?

Windows 10-brugerne vender ryggen til Edge: Aldrig har så få Windows 10-brugere anvendt Edge-browseren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere