Artikel top billede

Google udsender nu særlig Android-version til de allermest skrabede smartphones

Android findes allerede på mere end 85 procent af alle smartphones i verden, men det er ikke nok for Google. Derfor udsender Google nu en særlig Android-version til de mest skrabede smartphones.

Google præsenterede Android Go tidligere i år ved sin årlige udviklerkonference, Google I/O, og nu udgives den særlige Android-variant til producenterne.

Android Go er en særlig version af Android rettet mod billige og hardwaresvage smartphones. Go er bygget på Android Oreo (version 8.0), men er bygget til at kunne køre på smartphones med helt ned til 512 MB hukommelse.

Til sammenligning har de fleste nyere Android-telefoner mellem 4 og 8 GB hukommelse.

Android Go er ikke en ny version af Android, men mere en forgrening af Android Oreo, som producenter af smartphones kan vælge at udstyre en telefon med.

Ud over at fungere ved selv meget svag hardware, er også Googles egne apps blevet optimeret til ikke at fylde så meget, eller til ikke at benytte så meget data.

Eksempelvis fylder apps som “Google Assistant Go” og “Google Maps Go” markant mindre, ligesom apps som “YouTube Go” får en særlig offline-funktion, så den kan hente film ned via WiFi.

At Googles apps bliver mindre betyder dog også, at de vil tage længere tid om at starte.

Læs også: Nyt Android-system på vej: Se her hvornår det (måske) kommer til din telefon

Skal ikke forveksles med Android One

Android Go skal ikke forveksles med Googles allerede eksisterende Google One. Begge er rettet mod smartphones i den lave ende af hardware-skalaen (og prisskalaen), men hvor One er en Android-version, der styres hårdt af Google, kan smartphone-producenten frit ændre i Android Go som med andre Android-versioner.

Du kan læse mere om Android Go her hos Google.

Forvent at se Android Go-telefoner lanceret i løbet af foråret, men det er endnu uvist, om den type telefoner vil komme til Danmark, eller om de forbliver i udviklingslande som Indien, hvor der stadig er mange, som ikke har råd til smartphones.

Google sidder i dag på knap 85 procent af smartphone-markedet, hvor den eneste egentlige konkurrent er Apple med sine 15 procent markedsandele ifølge IDC’s seneste tal.

I Danmark ser det dog anderledes ud. Ifølge tal fra Kanter Gallup i sommer sidder Apple på knap halvdelen af de danske smartphone-brugere, hvilket også er tilfældet i vores nordiske nabolande.

Læs også:  Her er årsagen til, at Android-markedet bløder, mens Apple nu lancerer en ny kassesucces




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere