Artikel top billede

Kapitalfond køber dansk kæmpe-succes: De to ejere sælger Danoffice IT efter 22 år

Kapitalfond overtager en af Danmarks bedste it-forhandlere, fynske Danoffice IT.

Kapitalfonden Agilitas overtager den fynske it-forhandler Danoffice IT, som har hovedkvarter i Svendborg, meddeler selskabet.

Danoffice IT omsatte i fjor for omkring en halv milliard kroner og havde en indtjening på 32,3 millioner kroner efter skat og hører hjemme i den absolutte top af vækst-forhandlere.

Selskabet vandt i 2016 således titlen som Danmarks bedste it-forhandler i Computerworld Top 100.

Selskabet blev stiftet i 1995 af Ole Steen Bruun Nielsen, der i dag er udviklingsdirektør, mens CEO Per-Erik Edvard Svehag trådte ind som partner i 2001. Han er i dag hovedejer af selskabet og arbejder til daglig fra Danoffice IT’s kontor i København.

Selskabet oplyser, at begge ejerne bliver i selskabet, som har omkring 60 ansatte.

Læs også: Danoffice IT's mangeårige direktør trækker sig efter opkøb: Nu stræber Danoffice IT efter fordobling af omsætningen

Siden etableringen i 1995 har firmaet specialiseret sig i at levere it-udstyr til nødhjælps-organisationer. Danoffice IT har omkring 30 langtidskontrakter, der typisk løber i op til fem år. Selskabet leverer udstyr til mere end 150 lande og har datterselskaber i USA, Schweiz og Uganda.

De mere end 80 globale FN-organisationer har været det absolut største ben i Danoffice' forretning.

Ole Steen Bruun Nielsen sagde i 2016 til Computerworld, at han mente, at forretningen kunne udvides.

“Udover at vi handler med FN, leverer vi også til EU og NATO, og de seneste par år har vi fået aftaler med globale virksomheder, hvor vi kan udnytte vores viden. Vi har brugt 20 år på at opbygge en know-how, hvor vi leverer til 160 lande i hele verden, hvoraf mange er lidt vanskelige destinationer. Det er der flere internationale virksomheder, der er ved at få øjnene op for,” sagde han.

Du kan læse vores interview med Steen Nielsen her: Danoffice IT er Danmarks bedste it-forhandler: "Vi har brugt 20 år på at opbygge en know-how, hvor vi leverer til 160 lande i hele verden”

Du kan læse et interview med Per-Erik Edvard Svehaug på cw.dk senere på dagen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere