Artikel top billede

Rapport: Den næste globale it-gigant kan blive europæisk

Selv de største europæiske it-virksomheder er bittesmå i sammenligning med de største amerikanske og kinesiske it-virksomheder. Men det kan meget vel snart ændre sig.

Verdens største it-virksomheder kommer alle fra enten USA eller Kina, men det kan meget vel snart ændre sig.

I hvert fald er kanonerne ved at blive kørt i stilling til, at verdens næste mega-selskaber kan komme fra Europa, selv om selv de største europæiske it-virksomheder blot er en brøkdel af størrelserne af de allerstørste.

Sådan lyder det i en rapport fra det europæiske venture-selskab Atomico.

Det har kigget nærmere på de barrierer, som i dag på flere måder har stået i vejen for, at europæiske it-virksomheder kan vokse sig lige så store som Alphabet, Microsoft, Amazon, Tencent eller andre af verdens it-giganter.

“Sandsynligheden for, at det næste industri-definerende selskab kommer fra Europa - og bliver et af verdens mest værdifulde selskaber - har aldrig været større,” siger analysechef i Atomico, Tom Wehmeier, til Reuters.

Her nævnes specifikt svenske Spotify som et eksempel på et selskab, der kan være en mulighed. Spotify sigter mod en børsnotering til næste år, som meget vel kan prisfastsætte selskabet til 20 milliarder dollar, hedder det.

Ifølge Reuters er Europa især stærk på området som kunstig intelligens, computer-spil, musik og messaging.

Drive nok

“Der er lige nu brug for, at vi udvikler iværksættere, der har drive nok til at ‘take it all the way.’ Det begynder vi så småt at se komme nu,” siger Bernard Liautaud fra kapitalfonden Balderton Capital.

Ifølge Reuters er der aldrig blevet investeret flere penge i europæiske tech-virksomheder end nu.

I år lander beløbet i omegnen af 120 milliarder kroner i investeringer. Det svarer til en stigning på 33 procent i forhold til 2016.

Samtidig findes der meget store digitale kompetencer i Europa, som gennemsnitligt er billigere end de tilsvarende kompetencer i Silicon Valley.

Det gør det muligt at komme i gang med mindre kapital, end der er brug for i USA.

Iværksættere på vej

Ifølge undersøgelsen findes den største gruppe digitale kompetencer i Europa i London. På landebasis er Tyskland stærkest, og byer som Berlin, Paris og Barcelona er stærkt på vej frem.

Ikke mindst lovgivningen står i vejen for udviklingen af ‘lovende teknologier som eksempelvis kryptovalutaer,’ flyvende taxier, genetisk manipulering og lignende, hedder det.

Dog er der færre forhindringer, når det gælder selvkørende biler og droner.

Læs også:

Det næste store teknologiboom favoriserer giganterne - er iværksætternes tidsalder forbi?

Amerikansk top-investor på besøg hos danske iværksættere: I er for skrøbelige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere