Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Columbus køber svensk it-firma med 600 ansatte: I gang med at overtage iStone

Columbus har afgivet tilbud på mellen 320 millioner og 427 millioner kroner på det svenske it-selskab iStone. Aftale er på plads med bestyrelse og ledelse. Opkøbet skal bane vejen for Columbus ind på det svenske marked.

Danske Columbus har afgivet købstilbud på det svenske it-selskab iStone.

Det er Columbus plan at anvende det 10 år gamle svenske selskab som springbræt til at komme ind på ikke mindst det svenske marked, hvor iStone har godt fodfæste.

Det svenske selskab har kontorer i 13 lande og omsatte i 2016 for 790 millioner svenske kroner (600 millioner danske kroner). 

De sikrede en indtjening før skat og afskrivninger (EBITDA) på 10 millioner svenske kroner.

Columbus, der er børsnoteret, meddeler i en fondsbørsmeddelelse, at selskabet betaler 230 millioner svenske kroner (172 millioner danske kroner) for de første 51 procent af aktierne straks. Købet af de resterende 49 procent aktier fordeles over 2018, 2019 og 2020. Her ligger prisen ikke fast, da den afhænger af forskellige delmål.

"På basis af den foreløbige forretningsplan forventes prisen for de resterende 49 pct. at blive i niveauet 200-340 mio. svenske kr., blandt andet afhængig af hvor hurtigt synergierne kan opnås," skriver Columbus.

Det betyder altså, at Columbus i alt vil betale mellem 320 millioner kroner og 427 millioner kroner for iStone.

Det fremgår af iStones årsrapport for 2016, at aktiekapitalen i iStone ved årskiftet var på knap 875 millioner kroner - altså omkring 650 millioner kroner.

Har accepteret

iStones ledelse har allerede accepteret tilbuddet, og selskabet bestyrelse anbefaler alle aktionærerne at sige ja. 

Selskabets største aktionær er CEO Markus Jakobson, der ejer 16,26 procent af aktierne, fremgår det af selskabets seneste årsrapport, som du finder her.

Columbus forventer, at accept af tilbuddet er en formalitet og forventer såkaldt 'closing' af købsaftalen allerede 2. januar 2018. Det vil med et slag øge Columbus størrelse ganske markant med en forøgelse af både medarbejderstab og omsætning på 50 procent fra den ene dag til den anden.

Det svenske selskab minder en del om Columbus, da det som det danske selskab sælger it-løsninger til produktion, - fødevare- detail- og distributionsvirksomheder og er fokuseret på salg af ERP-løsninger.

“Med Columbus' komplette portefølje af brancheløsninger til produktionsvirksomheder åbner det nye muligheder for at skabe yderligere værdi for iStones nye og eksisterende kunder,” lyder det fra Columbus.

“Kombineret med Columbus' markedsledende Microsoft-kompetence og løsningsportefølje udvider Columbus sin teknologikompetence og appellerer dermed til et større marked,” meddeler selskabet.

Columbus-direktør Thomas Honoré befinder sig netop nu i Stockholm for at aftale detaljer med iStones ledelse.

Du kan læse et interview med ham på cw.dk om købstilbuddet senere torsdag.

Læs også: 

Columbus har fundet effektiv vækst-opskrift: Udnytter virksomhedernes it-fokus

Danske ERP-leverandører skovler penge ind: Disse selskaber klarer sig bedst blandt 24 leverandører




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere