Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Region Hovedstaden (gen)ansætter lægesekretærer efter Sundhedsplatformen: Lægerne bruger for meget tid ved computerne

Trods lovning om tidsbesparelse på grund af sundhedsplatformen ansætter Region Hovedstaden nu igen lægesekretærer for at få lægerne væk fra computerne.

Region Hovedstaden har afsat 22 millioner kroner til at genansætte og hyre lægesekretærer, der skal indrapportere den del af det registreringsarbejde, der tager lægernes tid.

Det skriver Version 2, der har fulgt problemerne med sundhedsplatformen.

Der blev ellers sparet hver sjette lægesekretær væk på regionens hospitaler i forbindelse med indslusningen af Sundhedsplatformen.

Målet var, at lægerne nu selv skulle indtaste informationer i patienternes journaler via Sundhedsplatformen.

Region Hovedstaden er dog kommet frem til, at det ikke har haft den ønskede effekt. Kritikken har lydt, at læger nu bruger mere tid foran computerne end på patienterne.

Læs også: Kritik af sundhedsplatformen: "Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration"

Derfor har regionen afsat 42 millioner til at øge produktionen i regionen, hvoraf 22 millioner skal bruges på at genansætte lægesekretærer.

“Som politikere er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, at syge og tilskadekomne borgere skal bekymre sig, om hvorvidt de kan få hurtig udredning og behandling,” udtaler regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i en meddelelse ifølge Version 2.

Ifølge Version 2 er antallet af behandlinger på regionens hospitaler faldet med syv procent fra 2015 til 2017. Det kan koste regionen op imod 430 millioner kroner i tilbagebetaling til meraktivitetspuljen.

Læs også:

Hovedstads-hospital: Problemer med Sundhedsplatformen langt større end ventet: Ventelister er vokset

Professor undrer sig: Dumpede Region Syddanmark hele Sundhedsplatformen på grund af en bestemt formulering i en besvarelse?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere