Artikel top billede

Advarsel: “Ideen om at bygge hegn rundt om data har spillet fallit”

Medarbejdere i moderne virksomheder bruger en kompleks sammensætning af enheder på mange forskellige netværk. Derfor skal virksomhederne tænke it-sikkerhed på en ny måde, lyder det fra toppen af it-verdenen.

CA World, Las Vegas: Den traditionelle perimeter er død, og virksomheder skal holde op med at tænke på it-sikkerhed som mure rundt om virksomheden.

Det konkluderede verdens største analysehus, Gartner, for nylig på sit symposium i Barcelona, og meldingen til erhvervslivet var ikke til at tage fejl af: Moderne it-sikkerhed handler om at sikre de rigtige medarbejderes adgang til de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

Mordecai Rosen er senior vice president og general manager for cybersikkerhed hos CA Technologies, og han er enig i udmeldingen fra Gartner.

Derudover er han også glad for den, fordi CA leverer lige præcis identitets- og adgangsstyring.

“Jeg er meget enig i den betragtning, og jeg er naturligvis også glad for, at Gartner siger det, for det er godt for min forretning. Moderne medarbejdere bruger i dag så mange forskellige enheder og applikationer, at det ikke giver mening at tale om en traditionel perimeter længere,” siger han, da Computerworld møder ham i Las Vegas.

Og han har muligvis ret.

Ifølge den seneste udgave af Verizons årlige “Data Breach Investigations Report” er stjålne brugeroplysninger blandt hackernes absolutte favoritværktøjer, når de skal have adgang til virksomhedernes data.

Og da en firewall ikke er meget bevendt, hvis hackerne har din adgangskode, giver det god mening at lægge energien i at sikre, at en bruger rent faktisk er den, vedkommende udgiver sig for at være.

“Jeg siger ikke, at identitetsstyring er svaret på det hele, for det er det ikke. Min pointe er bare, at ideen om at hegne tingene inde har spillet mere eller mindre fallit, og det skal virksomhederne vide, når de planlægger deres sikkerhed,” siger Mordecai Rosen.

Gartner vurderer, at 70 procent af alle softwareinteraktioner vil foregå på mobilenheder i 2020, og derfor ligger fremtidens sikkerhedsudfordring ifølge Rosen i at give den rigtige adgang.

"Her kommer machine learning og analytics også til at spille en stor rolle i forhold til opdage unormal brugeradfærd. Fremtidens identitetsstyring er lige så meget baseret på, hvad du gør, som hvem du er."

Computerworld var inviteret til CA World i Las Vegas af CA Technologies. Læs mere om Computerworld og presseture her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere