Artikel top billede

Store it-problemer rammer valget i flere danske kommuner: Kan ikke scanne valgkort

Der er udsigt til kø ved valgstederne, fordi flere kommuner har it-problemer.

Kolding Kommune, der har omkring 92.000 borgere, er ramt af it-problemer, der påvirker valget. 

Det oplyser kommunen tirsdag formiddag få timer efter, at valgstederne er åbnet:

"En håndfuld afstemningssteder i Kolding Kommune til kommunal- og regionsvalget har it-problemer, når valgkortet skal scannes. I stedet skal valghandlingen nogle steder klares manuelt," lyder det fra Kolding Kommune.  

"Det betyder dobbelt arbejde for de valgtilforordnede på valgstedet, men der er ikke nogen sikkerhedsbrist forbundet med det."

Udsigt til kø ved valgsteder

"For vælgerne betyder det, at der kan opstå lidt ventetid for at stemme. Men det er ikke sikkert, at it-problemerne giver ekstra ventetid på valgstederne," forklarer Kolding Kommune.

Samtidig skriver Ekstra-Bladet om it-problemer ved en skole på Nørrebro i København, hvor danskere er mødt op for at stemme - men kommer til at vente længe i køen. 

"Det var tilsyneladende det elektroniske system, hvor de bipper valgkortene, der ikke virkede. Men nu er de gået igang med at registrere valgkortene skriftligt," lyder det fra mediet.

Også i Ringsted Kommune er der tilsyneladende it-problemer i øjeblikket. 

Det er KMD, der står for de digitale valgsteder, og selskabet fortæller til Ekstra-Bladet, at der har været problemer på en række valgsteder i Kolding og Ringsted samt ved et enkelt valgsted på Nørrebro.

"I alt har vi kendskab til, at der har været tekniske udfordringer på otte valgsteder," udtaler Christoffer Hellmann, der er kommunikationschef i KMD, til Ekstra Bladet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere