Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Robotter trækker masser af investorer til Odense i dag / DK Hostmaster hæver prisen for et .dk-domæne / Dansk Erhverv: Kun få får glæde af regeringens bredbåndspulje

Robotter trækker masser af investorer til Odense i dag. Dansk Bestseller solgte for en milliard kroner på ‘Singles Day’ i Kina. DK Hostmaster hæver prisen for et .dk-domæne. Dansk Erhverv: Kun få får glæde af regeringens bredbåndspulje. Teknologisk Institut: Store gevinster i at købe robotter.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Robotter trækker masser af investorer til Odense i dag

Fyn har med Odense-virksomheden Universal Robots i central rolle i de senere år markeret sig som en central spiller i robot-udviklingen.

Det understreges i dag, hvor 140 investorer og venturefonde fra det internationale robotmiljø samles i Odense til en såkaldt investor-dag, skriver Fyens.

Ifølge avisen har de private investorer rigtigt mange risikovillige penge med. Dem skal robotfirmaerne fra de fynske robot-hubs præsentere sig for.

“Vi søger ikke bare penge, men kloge penge, så vi også kan få rådgivning inden for marketing og skalering,” lyder det fra Sofie Woge fra robotvirksomheden Tendo, der holder til huse i Odense Robotics Startup Hub.

DK Hostmaster hæver prisen for et .dk-domæne

DK Hostmaster hæver 1. januar prisen for et .dk-domæne med en fem-krone fra de nuværende 45 kroner om året til 50 kroner.

Det er første gang i 10 år, at DK Hostmaster hæver prisen for brugsretten til et .dk-domæne.

“Den kommende prisændring skyldes generelt stigende omkostninger samt behov for et højere investeringsniveau,” lyder det fra organisationen.

Prisen for et dansk domæne er fortsat den laveste i Norden. I Sverige koster et .se-domæne 70 danske kroner om året. I Norge er prisen 49 kroner og i Finland 66 kroner.

Der findes i dag godt 1,3 millioner registrerede .dk-domæner.

Oven i prisen kommer jo den pris, som domæne-ejerne betaler for et web-hotel.

Dansk Erhverv: Kun få får glæde af regeringens bredbåndspulje

Dansk Erhverv er ikke ligefrem vildt begejstret for størrelsen på regeringens nye bredbåndpulje. Regeringen meddelte forleden, at den ville investere 20 millioner kroner i bredbåndsudrulning i 2018 og 2019 samt 10 millioner kroner i 2020 og 2021 - i alt 60 millioner kroner.

“Hensigten er da god, men det er forsvindende få husstande, der får glæde af regeringens julegave. Sidste år gav 80 millioner kroner for eksempel kun hurtigt bredbånd til 3.700 husstande,” lyder det fra chefkonsulent Poul Noer.

Dansk Erhverv mener, at bredbåndsudrulning bedst understøttes ved at sænke omkostningerne til jordleje og brug af de nødvendige mobilfrekvenser, som kan gøre luftbårne signaler til et effektivt alternativt til at grave fiber ned i dyre dommer.. 

“Sådan kommer man længere på literen,” siger Poul Noer.

Dansk Bestseller solgte for en milliard kroner på ‘Singles Day’ i Kina

Morgen-briefing skrev tirsdag om, at det kinesiske e-handelssite Alibaba havde sat rekord på den kinesiske ‘Singles Day,’ der er en slags knaldudsalg 11. november.

Nu melder det kinesiske datterselskab til danske Bestseller, Bestseller China, at selskabet på Singles Day solgte for cirka en milliard kroner til det kinesiske marked. Tøjmærkerne Vero Moda og Only var ifølge Børsen blandt topscorerne.

“At kunne sælge for over en milliard kroner på 24 timer på Singles Day mener vi er en enestående præstation og en milepæl for vores firma og ikke mindst alle vores teams, der har knoklet hårdt for at opnå det her resultat. Måske kan det også give inspiration til andre danske virksomheder i forbrugssektoren,” siger medstifter af Bestseller China, Dan Friis, til Børsen.

Teknologisk Institut: Store gevinster i at købe robotter

Og mere robotter: Mange danske produktionsvirksomheder kan øge deres årlige profit med mere end tre millioner kroner ved at investere i robotteknologi, lyder det fra Teknologisk Institut.

Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut kan næsten alle produktionsvirksomheder - 98 procent - øge deres profit ved at automatisere. 16 procent af øge den med mere end tre millioner kroner.

“Det er i sig selv ikke overraskende, at man kan spare penge ved at automatisere sine arbejdsprocesser. Men at så mange virksomheder kan vinde så betydelige produktivitetsgevinster ved at investere i robotter beviser to ting; prisen på robotter er nu nede på et niveau, hvor det ikke længere burde være en barriere, og der er stadig et stort automationspotentiale i danske virksomheder,” lyder det fra sektionsleder Leif Henrik Jakobsen fra Teknologisk Instituts Analyse og Erhvervsfremme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren