Artikel top billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Forbrugerrådet anmelder Apple Pay til Konkurrencestyrrelsen

Apple Pay understøtter ikke Dankort, men kun gebyrtunge betalingskort som Visa og Mastercard. Derfor er løsningen nu blevet anmeldt til Konkurrencestyrelsen

Apples betalingsløsning Apple Pay er nu blevet anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af Forbrugerrådet Tænk.

Det skriver DR.

Forbrugerrådet Tænk mener, at Apple Pay er i strid med konkurrenceloven, fordi løsningen i øjeblikket ikke understøtter det danske Dankort, men kun Visa og Mastercard, der har gebyrer, der er op til 10 gange højere end på et Dankort.

Læs også: Her er forretningsmodellen bag Apple Pay: Bliver gratis for forbrugere og butikkerne, men dyr for bankerne

Forbrugerrådet: Regningen ender hos forbrugeren
Det er dog gratis for den enkelte forbruger at anvende Apple Pay, men butikkerne kan risikerer at blive ramt af stigende udgifter, hvis flere kunder vælger at betale med Visa eller Mastercard via Apple Pay.

“Denne betalingsløsning er hverken til fordel for os som forbrugere eller for de virksomheder, hvor vi skal ned at betale. Vi bliver tvunget til at bruge et udenlandsk betalingskort. Det er dyrere for de butikker, vi handler i, og derfor er det også i sidste ende dyrere for forbrugerne,” siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet, til DR.

Læs også: Coop med opråb til kunderne: Drop Apple Pay og brug Dankort i stedet

Den manglende understøttelse af Dankortet har blandt fået Coop til at opfordre sine kunder til at bruge deres almindelige Dankort i stedet for Apple Pay. 

"Man kan godt bruge Apple Pay i vores butikker, men vi vil sådan set hellere have, at kunderne bruger Dankort, fordi det er enklere og billigere, og kunderne har en lang historik med kortet”, sagde Jan Madsen, koncerndirektør hos Coop, til Børsen i sidste måned. 

Indtil videre understøttes Apple Pay kun af Nordea og Jyske Bank, og sidstnævnte oplyser til DR, at 30.000 kunder allerede har tilmeldt sig Apple Pay.

Forbrugerrådet Tænk har ifølge DR også bedt Konkurrencestyrrelsen at undersøge de begrænsninger, som Apple har lagt ned over adgangen til iPhonens NFC-chip.

Her er Apple Pay den eneste betalingsløsning, der har adgang til NFC-chippens, men konkurrerende betalingsløsnigner er tvunget til at gøre brug af betalinger via eksempelvis bluetooth eller QR-koder. 

Læs også: 
Indsigt: Fire vigtige detaljer om Apple Pays indtog i Danmark  

Test af Apple Pay i dansk butik: "Det er seriøst smart"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer