Om små to uger skal vi til det igen. Denne gang skal vi vælge, hvem der skal sidde i diverse kommunalbestyrelser og regionsråd.
Senest nogle dage før valgdagen, vil der for en gangs skyld være andet i postkassen end tilbudsaviser fra supermarkedet og den rudekuvert, du nægter at tage hul på. Der vil nemlig ligge en billet til demokratiet i form af et valgkort med dit navn på.
Dette stykke fysiske papir kan du tage med op på ungernes folkeskole og veksle til en meterlang stemmeseddel, og så er det ellers bare at gribe blyanten, sætte krydset og komme ud af boksen med det blå klæde.
Det kan virke gammeldags i et samfund, der står i øjet af den digitale omstillings orkan.
Men sådan kommer valghandlingerne i Danmark til at foregå de næste mange år.
Sådan lyder det fra Kombit, der i øjeblikket har sendt fremtidens valgsystem i udbud.
"Vælgerne kommer ikke til at mærke noget. Der vil være nogle små forbedringer, som kommunerne og myndighederne bagved kommer til at mærke, men det bliver fuldstændigt, som man kender det. Det kan være, de spidser dem, men der kunne sagtens hænge en halvsløv tømrerblyant inde i stemmeboksen,” forklarer Morten Hass, der er projektleder for udbuddet af Valg-systemet.
Særlige regler for valg
Der har tidligere været heftig debat om, hvorvidt man bør kunne afgive sin stemme hjemmefra ved for eksempel brug af sit Nem-ID.
Det vil ifølge fortalerne gøre borgerne i stand til at have kontakt til samfundet på en digital vis på samme måde, som når vi udfylder selvangivelser, underskriver papirer og modtager post fra det offentlige.
Læs mere om det her: Nørgaard: Jeg stemmer for e-valg ... men jeg kunne lige så godt have argumenteret for indførelse af atomkraft
Der gælder dog særlige regler for valghandlingen, som er beskrevet i de danske valglove.
Man kan naturligvis ændre lovgivningen, men som det ser ud i dag, er vejen spærret for, at man kan afgive andet end sure kommentarer som sofavælger.
"Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren," står der blandt andet i loven om valg til Folketinget.
Verdensmeste i valg
Selv om det kan virke gammeldags med den lange kø i gymnastiksalen og de schweiziske urtebolcher, så er der andre positive ting ved metoden end argumentet om en højtidelig fest for demokratiet.
Læs mere her: Nej, e-valg er ikke den rette løsning: Vi må kræve, at folk letter bagen, hvis de vil deltage i demokratiet
Måden, som vi afholder valg på i Danmark, har faktisk gjort os danskere til verdensmestre i valghandlinger. Det viser en undersøgelse foretaget af The Electoral Integrity Project.
Læs hele undersøgelsen HER
Her kommer Danmark med et minimalt forspring ind på en førsteplads foran Finland og kåres dermed til verdensmestre i valghandlinger.
Det er da også en af årsagerne til, at det kommende valgsystem ikke byder på de store digitale omvæltninger i valglokalet.
Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Jørgen Elklit, der er professor på Aarhus Universitet med speciale i valg og valghandlinger.
"Vi har et system, der er udviklet igennem rigtig mange år, hvor der er en kultur, der siger, at man skal gøre tingene ordentligt og man kan stole på folk. Derfor er der ikke nogen, der bliver taget i at snyde," siger Jørgen Elklit.
Han har netop udgivet en bogen "Valg" som led i serien Tænkepauser, der udgives af Aarhus Universitets forlag og har igennem mange år været med til at afholde valg rundt omkring i verden deriblandt i Sydafrika i 1994, hvor Nelson Mandela blev valgt til præsident i forbindelse med afskaffelsen af Apartheid-styret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Digital succes i Estland
Nu skal det hele ikke gå op i rørstrømskhed over den kolde aften 11. marts 1998, da Poul Nyrup Rasmussen (S) slog Uffe Ellemann-Jensen (V) selv om Uffe var blevet citeret for, at "den var hjemme".
Der findes nemlig steder, der har gode erfaringer med digitale afstemninger.
Et af de steder er Estland, der siden 2005 har benyttet afstemningsformen som supplement til den gammeldags metode med papir og pen.
Det betyder dog ikke, at østlandets valgsystem er blevet omdannet til det vilde vesten.
Estland scorer ganske pæne point i undersøgelsen og placerer sig klart i toppen af undersøgelsen, når det kommer til Øst-og Centaleuropa.
Det overbeviser dog ikke Jørgen Elklit, der fortsat er skeptisk overfor balternes valgsystem.
"Estland er det eneste land, hvor de digitale afstemninger fungerer nogenlunde. Men det, at det fungerer, er ikke det samme som, at det er sikkert. Det betyder bare, at der ikke er nogen, der har brudt ind i systemet endnu. Derfor synes jeg, at det er et svagt argument at sige, at man skal kigge mod Estland," siger Jørgen Elklit.
Tilhængere af de digitale afstemninger har fremført argumenter om, at muligheden for at stemme hjemme foran skærmen vil drive valgdeltagelsesprocenten i vejret, men det er umiddelbart svært at forestille sig.
For det første har Danmark i forvejen en valgdeltagelse, der er højere end det internationale gennemsnit og for det andet, så viser undersøgelser fra netop Estland, der har succes med de digitale afstemninger, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at de elektroniske afstemninger leder til en højere stemmeprocent.
"Angående den højere valgdeltagelse, så er der blevet foretaget nogle forsøg i Canada, og man kan ikke bevise, at det har en effekt. Man siger tit, at det er de unge, der er problemet, og måske vil de stemme, hvis de kan bruge deres computer, men det viser sig, at det er de samme grupper af unge, der ikke stemmer. Der er ikke rigtig nogle argumenter som trækker retning af, at vi skal have digitaliserede valg," siger Jørgen Elklit.
Stadig for usikkert
Indtil der er fundet et system, der kan siges at være lige så sikkert som det analoge system, så er der altså ikke udsigt til digitale valg herhjemme.
De store udfordringer ligger som sagt i at gøre e-valg lige så sikre som i dag.
Et digitalt valgsystem skal så at sige ikke spolere muligheden for at genvinde verdensmesterskabet.
Og vindene blæser ikke just i den digital retning med verserende rygter om, at russerne skulle have forsøgt at påvirke valgene i både USA og Frankrig.
"De, der taler om at man skal indføre digitale løsninger, når det kommer til afstemninger, kan ikke påvise, at der kan laves et system, der ikke kan hackes. Alle systemer indtil nu har haft problemer uanset, om det er i Holland, Irland eller i Tyskland" siger Jørgen Elklit og fortsætter;
"Der er altid en usikkerhed, og hvis den ikke på nuværende tidspunkt kan fjernes, så er der ikke en løsning der. Så er det bedre med det gammeldags system."
Læs mere om problemerne her: It-folk slår alarm op til tysk valg: Centralt valg-system er hullet som en si
Det drejer sig nemlig om sikkerheden og dermed også valgenes legitimitet. Det mener man også hos Kombit, hvor Morten Hass og kompagni har designet et udbud omkring det kommende valgsystem med henblik på et ikke digitalt valgsystem.
"Alle de forskere vi har talt med og et politisk flertal på Christiansborg, som beskæftiger sig med det her, har konkluderet, at de sikkerhedsmæssige problemer, der er med det her ikke er løst," siger Morten Hass, der som projektleder har ansvaret for udbuddet.
"Så længe vi hører fra forskerverdenen, at der generelt er problemer med sikkerhed, og så længe vi hører, at tidligere forsøg ikke har båret frugt, så vil det være utraditionelt, at Kombit på egen hånd går ud og modsiger det ekspertisepanel, der befinder sig på det her område i Danmark," siger han.
Læs mere om problemerne her: Amerikansk valg igen præget af flere computer-problemer
Valgsystemet er det sidste af de 16 store systemer, der tidligere var underlagt monopol hos KMD, der kommer i udbud.
Det forventes, at der træffes afgørelse, om hvem der skal levere systemet i begyndelsen af næste år og systemet, der dog byder på lidt digital guf på det administrative plan, forventes indfaset i efteråret 2019.
Indtil videre kan du roligt 21. november veksle dit fysiske valgkort til en stemmeseddel med vished om, at det ikker er sidste gang, du kommer til at stå bag det blå gardin og sætte kryds ved din politiske præference.
