Super-DSL med 200 megabit båndbredde

Texas Instruments er ved at standardisere en ny DSL-teknologi, som kan give op til 200 megabit båndbredde, 25 gange hastigheden af dagens allerhurtigste ADSL-linier. Teknologien kan give nyt liv til TDC's kobbernet og gøre det sværere for konkurrenter, der investerer i fiber.

TDC's kobbernet kan få et helt nyt liv med bredbåndsforbindelser på op til 25 gange den hastighed, som teleselskaberne i dag kan trække ud af telefonkablerne. Det stiller chipproducenten Texas Instruments i udsigt, efter selskabet er gået i gang med at standardisere en helt ny DSL-teknologi, Uni-DSL eller bare UDSL.

Dermed får TDC og de øvrige teleselskaber en mulighed for at tage et nyt våben i brug mod de elselskaber, som investerer milliarder af kroner i at trække optiske fiberkabler ud til danskerne.

Texas Instruments stiller i udsigt, at det bliver muligt at levere tv- og video-signaler i høj kvalitet ud til kunderne, hvilket i dag kun kan lade sig gøre med optiske fibre, med mindre der er dedikeret tv-net af coax-kabler.

200 megabit på en linie

Med UDSL bliver det muligt at køre op til 200 megabit på en ADSL-linie.

Der er dog tale om båndbredden i begge retninger, således at den maksimale hastighed på en synkron forbindelse er 100 Mbit/s, men den også kan splittes i for eksempel 190 Mbit/s til brugeren og 10 Mbit/s den anden vej.

Der er tale om hastigheder langt hurtigere end dagens mest udbredte DSL-teknologi, ADSL. I heldigste fald kan ADSL levere otte Mbit/s til brugeren, men i praksis nøjes de fleste danskere langt mindre, 256 kbit/s. UDSL lover næsten 800 gange højere hastighed.

Men som altid med DSL-teknologier er der mindst et væsentligt forbehold - rækkevidden. Hvis UDSL skal levere den høje hastighed, må der højst være omkring halvanden kilometer telefonledning fra telefoncentralen ud til kunden.

Det betyder, at hvis for eksempel TDC tager teknologien til sig, så bliver selskabet nød til at sætte UDSL op i en række samleskabe med telefonlinier på gaderne for at kunne tilbyde den til alle kunder.

Der er dog også store fordele ved at benytte UDSL på telefoncentralerne. Teknologien er nemlig bagudkompatibel med alle de nuværende DSL-standarder.

Det betyder, at kunder, som bor tæt på centralen, kan få UDSL eller den nuværende, kortrækkende VDSL-standard. Med VDSL kan hastigheden komme op på 50 Mbit/s. Kunder, som bor langt fra centralen, kan på det samme udstyr få ADSL ligesom i dag.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen lige med det samme. Texas Instruments forventer, at UDSL-produkterne er klar om et par år, og den helt store marketingindsats er ikke planlagt før 2007.

Relevant link

Texas Instruments egen information om UDSL




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.