Bitcoin-kursen fortsætter sin rekord-kurs, og i skrivende stund er en enkelt af de digitale mønter 7232 dollar værd. Det svarer til 46.144 danske kroner.
Ifølge Børsen spinder en række danskere i øjeblikket guld på den høje kurs.
En af dem er den danske finansmand og stifter af Saxo Bank Lars Seier Christiensen, der netop har solgt sin bitcoin-beholdning.
Læs også: Mit eventyr med bitcoins: Sådan endte jeg med at betale 2.300 kroner for en pizza
Scorer to-cifret million-gevinst
Ifølge Børsen opkøbte Lars Seier Christensen i flere omgange bitcoin for et-cifret millionbeløb, mens kursen lå på mellem 100 og 400 dollar, og derfor anslår avisen, at han har scoret en gevinst på mindst et tocifret millionbeløb.
Saxo-bank-stifteren forudser dog, at Bitcoin-kursen snart vil blive ramt af et større dyk i prisen.
“Det er ekstremt svært at forudsige, hvor lang tid den fortsætter, men det antyder, at der ligger en korrektion og venter i relativ nær fremtid," advarer han ifølge Børsen.
Læs også: Bitcoin kunne have gjort dig til millionær - kan du nå det endnu?
En anden dansker, der har lukreret på bitcoinens popularitet er den 41-årige softwarearkitekt Niklas Nikolajsen, der ligesom Lars Seier Christensen er bosiddende i Schweitz.
Han har ifølge Børsen gennem de seneste år skabt milliardforretning på sit firma Bitcoin Suisse, der veksler kontanter til bitcoin og andre kryptovalutaer.
Da han stiftede virksomheden i 2013 lød bitcoin-kursen på blot 100 dollar.
Politiet: Sådan bliver bitcoins brugt af de kriminelle i Danmark
Dansk bandeleder i interview: Jeg sætter mine penge i bitcoin