Artikel top billede

Foto: Morten Sahl Madsen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Overblik: Disse tre ting ved vi efter afhøringerne af tidligere Atea-topfolk

Efter endt afhøring af tidligere Atea-topfolk i bestikkelsessagen får du her tre pointer fra retsmødet.

I en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager er vi nu igennem afhøringerne af de tidligere Atea-folk, der er tiltalt for at bestikke sig til en fordel hos kunden Region Sjælland ved hjælp af Michelin-middage og Formel 1 i Dubai. 

De seneste par retsdage har henholdsvis Per Juul Andersen, Claus Hougesen, Peter Trans og Carsten Ritzau været i vidneskranken for at forklare sig. 

Her får du tre pointer fra retsmødet.

Det trækker ud

Allerede inden retsmødet i gik i gang onsdag, kom der en anmodning fra en af forsvarsadvokaterne, der straks blev imødekommet af anklagerne. 

Efter et kig i kalenderen er begge parter nemlig enige om, at antallet af retsdage næppe er nok. 

Derfor anmodede forsvarsadvokaten om, at man allerede nu begynder at kigge i kalenderen efter flere retsdage i januar.

Det tyder på, at det, der betegnes som en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager, kommer til at trække ud.

Blandede sig i udbud

Under afhøringen af den tidligere Atea-direktør og medstifter af 3A/it, Claus Hougesen, kom det frem, at han ringede for at høre om konkurrenternes priser i forbindelse med det store udbud i Region Sjælland. 

Under afhøringerne blev han spurgt til sit forhold til Rene Clausen. Her betegnede han Rene Clausen som en "hård hund", der krævede lave priser og høj service. Han nægtede samtidigt, at de to skulle have set hinanden privat. 

Han fortalte til overraskelse for anklageren, at han i forbindelse med det store udbud i Region Sjælland, som han og 3A/it deltog i, foretog et opkald til Rene Clausen for at høre, om han kunne give ham et tip om, hvor Atea lå henne rent prismæssigt. 

Det er meget udsædvanlig i forbindelse med et udbud, at man på det tidspunkt i processen tager kontakt til udbyderen, men Claus Hougesen forklarerede, at han intet fik ud af opkaldet, da 3A/it endte med at byde 20 mio kroner lavere end konkurrenterne, hvor man i princippet kunne have nøjedes med at være en krone billigere i udbuddet, der var baseret på pris.

Morten felding på bånd

Under afhøringen af Carsten Ritzau i går blev det foruden en masse forhistorie om 3A/it også kendt, at den nuværende direktør for Atea, Morten Felding, bad Ritzau om at lukke den omstridte "Konto 2840". 

I samme ombæring blev det nævnt, at man ville kunne høre mere om det her på de lydoptagelser, der er foretaget. 

Det tyder på, at Morten Felding, der senere skal vidne i sagen, altså er at finde på det aflytningsmateriale, der er i anklagerens varetægt. 

I dag fortsætter retssagen, og Computerworld følger sagen via en liveblog.

Læs med her: Liveblog fra Atea-sagen i Retten i Glostrup




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere