Artikel top billede

André Rogaczewski fortsætter som øverste leder for Netcompany, der hiver en finsk Nokia-veteran ind som bestyrelsesformand og udnævner en række landechefer. (Foto: HANS SØNDERGAARD - SOENDERGAARD.COM / Hans Soendergaard)

Netcompany i stor ledelsesrokade: Indsætter tidligere Nokia-boss som bestyrelsesformand og udnævner landechefer

Efter opkøbet af Hunter Macdonald i England rykker Netcompany nu rundt i virksomhedens øverste lag. Bestyrelsen udvides med tidligere finsk Nokia-boss, og der er udnævnt landechefer på de nye markeder.

Hos fremadstormende Netcompany har man lagt kabale på ledelsesgangen. 

Virksomheden, der herhjemme vinder offentlige udbud på stribe, har ikke bare vind i sejlene på det danske marked. Netcompany er den seneste tid også begyndt at kigge ud over Danmarks grænser. 

Efter det seneste opkøb af engelske Hunter MacDonald vælger virksomheden nu at udvide i toppen.  

"I forhold til videre vækst står vi nu med et rigtigt stærkt hold både i forhold til bestyrelse, koncerndirektion og daglig ledelse i de enkelte lande,” siger Netcompanys topchef André Rogaczewski.

Læs mere om Netcompany her: Netcompany køber sig ind i Storbritannien: Køber britisk it-virksomhed med 350 ansatte

Nokia-veteran i spidsen

Det sker helt konkret ved, at bestyrelsen udvides, og for bordenden sætter den finske Nokia-veteran Pekka Ala-Pietilä sig.

Han kom til Nokia allerede i 1984 og blev i 1994 chef for det finske mobilmirakel Nokias mobiltelefonsdivision. Finnen, der efterfølgende indtog en absolut toppost i Nokia, sidder altså nu til bestyrelsesbords med resten af Netcompany-toppen, der altså har valgt at udvide bestyrelsen. 

”Med valget af Pekka Ali-Pietalä som formand tilfører vi tung erfaring og kompetence i forhold til at opbygge en international organisation," siger André Rogaczewski.

Læs mere her: Netcompany-boss efter engelsk storopkøb: Her er planerne, der skal sikre europæisk succes

Udnævner landechefer

Det er dog ikke kun i bestyrelseslokalet, at der sker ting og sager i Netcompany, der den seneste tid er begyndt at række blikket mod udlandet. 

Virksomheden er nemlig engageret i både Norge, Polen og senest England, hvor Netcompany for omkring to uger siden kunne oplyse, at man havde foretaget et opkøb. 

Det drejede sig om Hunter Macdonald, der med sine 350 ansatte både gav Netcompany en billet ind på markedet for offentlig it i England og en samlet medarbejderstab, der har rundet 1.500 medarbejdere. 

Læs om Netcompany's succes her: Buldrer ind på kommunalt marked: Netcompany har vundet halvdelen af alle Kombit-udbud siden 2015

Med engagement på flere markeder omkring i Europa har Netcompany da også valgt at foretage ændringer i måden, virksomheden ledes på. 

Hvert land er partnerdrevet og både i Danmark, Polen, Norge og Storbritanien er der nu udnævnt landechefer.

Lugter af en børsnotering

Med den engelske invasion udvider Netcompany sit imperium og flere har da også gennem længere tid spekuleret i, hvor langt it-succesen er fra en børsnotering. 

De internationale opkøb tyder på, at topchef André Rogaczewski varmer op til en børsnotering ved at positionere Netcompany ikke bare som en dansk it-virksomhed, men som en international spiller. 

Det kan være med til at vække interessen hos de udenlandske investorer ved en børsnotering, og med dagens udvidelse af bestyrelsen og udnævnelse af landechefer ligner det, at André Rogaczewski også er i færd med at toptune ledelsen til ikke bare et stort internationalt togt, men også en børsnotering, der skal bemærkes af andre end danske privatinvestorer og pensionskasser.    

Læs mere her: Fremadstormende it-succes vinder udbud på stribe: Denne gang slår selskabet kløerne i DSB

Læs mere om Netcompany-bossen her: Han er den nye gulddreng i den danske it-branche: Skovler mere end en halv milliard kroner ind på et år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer