Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Apple: Forudbestillinger på iPhone X har slået alle forventninger / Stig Abildsøe fra Axcess investerer i nyt socialt medie / Ingen grænser for vækst-muligheder hos it-giganterne

Apple: Forudbestillinger på iPhone X har slået alle forventninger. Stig Abildsøe fra Axcess investerer i nyt socialt medie. Ingen grænser for vækst-muligheder hos it-giganterne. Seks startups inden for selvkørende biler er mere end en milliard dollar værd.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Apple: Forudbestillinger på iPhone X har slået alle forventninger

Forudbestillingerne på Apples nye og meget dyre iPhone X har slået alle forventninger, lyder det fra Apple.

Selskabet åbnede i den forgangne uge for forudbestillinger - også herhjemme.

Det kan du læse mere om her: Danmarks dyreste smartphone netop sat til salg: Købelystne danskere i kø for at købe iPhone X.

“Vi kan se på de indledende reaktioner, at forbrugernes efterspørgsel er over alle forventninger [‘off the charts’, red], lyder det fra Apple.

Selskabet oplyser, at leveringstiden på den dyre telefon - hvis topmodel herhjemme kommer til at koste mere end 10.000 kroner - allerede er blevet forlænget fra fem til seks uger.

Det hører med til historien, at det i årevis har været en del af Apples lancerings-strategier at gøre nye iPhone-modeller ekstra attraktive blandt forbrugerne ved at skabe leverings-flaskehalse.

Læs også: En iPhone til 10.000 kroner. Skal du købe? Eller spare pengene?

Stig Abildsøe fra Axcess investerer i nyt socialt medie

Stig Abildsøe har investeret knap en million kroner i det nye sociale medie List101, som datingiværksætteren Robert Hintze står bag, skriver Børsen.

Ifølge avisen satser han på, at List101 enten bliver opkøbt af Facebook eller selv udrulle tjenesten i hele verden. Han har tidligere stået bag dating-tjenesten beautifulpeople.com. 

Han mener, at der er plads i markedet, da Facebook i følge ham er blevet ‘asocial.’

“De fleste er blevet sådan nogle klikkefår, der bare scroller sig igennem et feed uden nogen som helst indsigt i algoritmen. Jeg vil gerne gøre sociale medier mere sociale, transparente og demokratiske,” siger han til avisen.

Stig Abildsøe har tidligere stået bag Axcess, som han solgte til Atea i slutningen af 2014. 

Det kan du læse mere om her: Atea køber netværks-kometen Axcess.

Ingen grænser for vækst-muligheder hos it-giganterne

Der er ingen grænser for vækst-mulighederne for de store it-giganter, der fredag hver især jublende kunne fortælle om høj vækst i september-kvartalet.

Sammenlagt har Amazon, Microsoft, Alphabet og Intel landet en omsætning på mere end 100 milliarder dollar i kvartalet. Det svarer til mere end 630 milliarder kroner.

Ifølge Reuters betyder fredagens tal, at de fire selskaber står til at kunne øge deres markedsværdi med 470 milliarder kroner i denne uge.

Microsofts aktiekurs slog fredag alle rekorder, da den rundede kurs 80. Det er det højeste niveau nogensinde for aktien og giver Microsoft en markedsværdi i omegnen af 610 milliarder kroner. Amazon-aktien rundede den attraktive kurs 1.000 i kølvandet på regnskabet.

Læs også: Microsofts cloud-omsætning vokser med enorm fart: Azure-forretning næsten fordoblet på et år.

Seks startups inden for selvkørende biler er mere end en milliard dollar værd

Det vælter ud med startup-selskaber, der forsøger at udvikle smarte teknologier til det spirende kæmpemarked for selvkørende biler.

I dag er seks af disse innovative startups allerede blevet til såkaldte unicorns. Det er betegnelsen for selskaber med en markedsværdi på mere end en milliard dollar.

De seks er Velodyne LiDar (som Ford og Baidu har investeret i), Zoox (som en række kapitalfonde har investeret i), Quanergy System (som blandt andre Daimler og Samsung har investeret i), LeddarTech (kapitalfonde), ClearMotion (Qualcomm og kapitalfonde) samt Nauto (BMW, Toyota, General Motors plus kapitalfonde).

Hold øje med disse it-firmaer, som efter alt at dømme kommer til at spille en ikke uvæsentlig rolle i fremtidens bilmarked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere