Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsofts cloud-omsætning vokser med enorm fart: Azure-forretning næsten fordoblet på et år

Microsoft ser ud til at have nået et vendepunkt for cloud-forretningen. De to største grene af denne forretning vokser med meget stor hast, viser selskabets nye kvartalsregnskab, der viser fremgang over stort hele linien.

De seneste års gigantiske kursændring for Microsoft i retning mod en sammenhængende, mange-facetteret og cloud-baseret tilgang begynder nu for alvor at kaste af sig.

Microsofts netop offentliggjorte kvartalsregnskab for selskabets første regnskabskvartal viser nemlig markant vækst på de to hovedområder inden for selskabets cloud-baserede fremstød, Azure og Office 365.

Ifølge regnskabet er Azure-forretningens omsætning vokset med hele 90 procent i forhold til samme kvartal i fjor, mens Office 365-forretningen er vokset med 42 procent.

Microsoft oplyser ikke beløb for Azure-forretningen. Det gør selskabet til gengæld for den forretningsenhed, som selskabet kalder for ‘Intelligent Cloud’ - der inkluderer Azure.

Her er omsætningen vokset med 14 procent til 6,9 milliarder dollar for kvartalet. Det svarer til knap 44 milliarder kroner. 

Den samlede omsætning er vokset med 12 procent til 24,5 milliarder dollar. Det betyder altså, at 'Intelligent Cloud'-forretningen nu udgør 28 procent af den samlede Microsoft-forretning. Størst er 'More Personal Computing'-forretningen, der udgør 38 procent af Microsoft-forretningen.

Dette område inkluderer blandt andet gaming, search, Surface og Windows. 

Det er værd at notere sig, at LinkedIn bidrager med 1,1 milliard dollar - syv milliarder kroner-  til Microsofts regnskab for første kvartal.

Microsoft købte LinkedIn for halvandet år siden for enorme 170 milliarder kroner og er allerede i fuld gang med at forsøge at udnytte de store kommercielle muligheder, der ligger i de mange oplysninger, som brugernes oploader om deres professionelle præferencer og forbindelser.

Det kan du læse mere om her: Microsofts store plan med LinkedIn tager form: Ny intelligent løsning skal hjælpe sælgere med at få fat i dig

Slår forventningerne

Overordnet leverer Microsoft på både top- og bundlinie i kvartalet.

Driftsindtjeningen er vokset med 15 procent til 7,7 milliarder dollar - 48,8 milliarder kroner. Netto er resultatet steget med 16 procent til 6,6 milliarder dollar - 41,8 milliarder kroner.

Det betyder i løbet af kvartalets 91 dage har landet 459 millioner kroner i ren indtjening hver eneste dag, og at selskabet skubber 27 kroner direkte ind på bankbogen hver gang, det har solgt for 100 kroner.

“Vores resultater afspejler øget innovation og sammenhæng på tværs af vores forretninger i takt med, at kunder fortsætter med at vælge Microsoft til at hjælpe dem med at transformere deres forretninger,” lyder det fra Microsofts topchef, Satya Nadella, i forbindelse med regnskabet.

Stor optimisme

Der hersker da også stor optimisme i Microsoft, hvor der er stor tro på, at selskabet har slået ind på den rigtige kurs for fremtiden med Satya Nadella ved roret.

Computerworld talte i sommer med Microsoft Danmarks CEO, Marianne Dahl Steensen, samt partnerdirektør Claus Jul Christiansen, som fortalte om det markante fokus-skifte, som for tiden finder sted i Microsoft.

I dag handler det om at skabe værdi for kunderne. Ikke at sælge licenser. Og for et selskab som Microsoft, der er bygget op om salg af licenser, er det et stort skifte.

“Det er en ret signifikant forandring både organisatorisk og kulturelt at gå fra være en salgsorganisation med fokus på salg af licenser og features i siloer til at være en kundeorganisation, der går op i værdiskabelsen for kunderne og først får betaling, når løsningerne bliver anvendt,” sagde Claus Jul Christiansen dengang.

Du kan læse hele interviewet med Marianne Dahl Steensen og Claus Jul Christiansen her: Der er jubel og optimisme i Microsoft: Vi kan vinde den nye it-æra.

Du kan se Microsofts kvartalsregnskab her: Earnings Release FY18 Q1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere