Konkurrencestyrelsen blander sig nu direkte i striden om at skabe konkurrence til TDC, når det gælder om at levere bredbånd til danskerne.
TDC sælger fire ud af fem ADSL-linier herhjemme, og teleselskabet ejer også telefonnettet. Det betyder, at konkurrenterne skal købe sig ind hos TDC for at kunne tilbyde ADSL, og TDC tager for høje gebyrer til, at den øvelse er tilstrækkeligt rentabel, konstaterer Konkurrencestyrelsen.
Styrelsen hæfter sig i sin nye konkurrenceredegørelse særligt ved, at hver gang Tiscali eller Cybercity skal ind på en central for at oprette en kunde, fejlrette eller ændre på opsætningen af bredbåndslinier, skal de følges af en TDC-tekniker - som de vel at mærke selv betaler en høj pris for.
Tekniker-ledsager skal sløjfes
Det må laves om, mener Konkurrencestyrelsen, så prisen kommer ned, enten ved simpelthen at fjerne en del af TDC's fortjeneste på tekniker-udlejningen eller ved at certificere konkurrenternes teknikere, så de selv kan gå ind på centralerne.
Konkurrencestyrelsen har ikke myndighed til selv at gribe ind og sænke TDC's gebyrer, men styrelsen anbefaler IT- og Telestyrelsen og Folketinget at sørge for, at konkurrenterne får bedre mulighed for at tilbyde danskerne bredbånd.
- En forklaring på konkurrenternes manglende succes på markedet for abonnementer til fastnet er, at priserne på TDC's en gros-produkter er så høje, at konkurrenterne ikke kan tilbyde konkurrencedygtige priser, skriver styrelsen.
Leverpostej i forskellige indpakninger
Senest er TDC's andel af ADSL-markedet faldet en anelse, men det beroliger ikke Konkurrencestyrelsen. Flere og flere konkurrenter opgiver nemlig at sætte deres eget udstyr op på centralerne og en gros-indkøber i stedet TDC's ADSL-tjeneste.
Dermed er det ikke tale om fuld konkurrence, mener Konkurrencestyrelsen, for konkurrenterne kan ikke selv udvikle og tilbyde nye produkter.
- Det bliver leverpostej i forskellige emballager, som teknisk direktør Jesper Hansen fra Cybercity udtrykker det.
- Vi mener, at det er utroligt vigtigt for det her markeds udvikling, at nogen vælger at producere ydelserne selv. Ellers ender vi med en række selskaber, som kun har salg og marketing og ikke udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi får lavere gebyrer, tilføjer han.
- Hvis der skal være alternative operatører på det danske marked, så er det vigtigt, at de har mulighed for at tjene penge, som de kan bruge på at videreudvikle produkterne, argumenterer Jesper Hansen.
Tiscali har valgt helt at undlade at benytte TDC's en gros-salg af ADSL, simpelthen fordi det er for dyrt. Det skyldes, hvad direktør Serge Lupas betegner som en skyggeafgift, nemlig at ADSL-prisen også er med til at betale for en fastnetforbindelse.
- Vores indkøbspriser ligger meget tæt på TDC's slutbrugerpriser. De priser bør være styret af omkostningerne, men vi kan ikke kontrollere, om TDC har allokeret alle sine omkostninger til de tjenester, som de skal sælge til konkurrenterne, siger Tiscali-direktøren.
TDC undrer sig over, at Konkurrencestyrelsen overhovedet blander sig i den danske teleregulering.
- Det er problematisk og mærkværdigt, at teleområdet er taget op i Konkurrenceredegørelsen på et tidspunkt hvor IT- og Telestyrelsen arbejder på at færdiggøre 18 markedsanalyser, netop med henblik på at vurdere behovet for regulering af telemarkedet. Dermed fanges branchen i et uklart modspil mellem to offentlige myndigheder, hvilket er meget utilfredsstillende, siger vicedirektør Jens Hauge.