Ementor hyrer fyret Oracle-direktør

It-selskabet Ementor har hyret den tidligere Oracle-direktør Jan Skelbæk som ny salgsdirektør. Jan Skelbæk blev hældt ud af Oracle på mistanke om, at han overtrådte de interne regler, men Ementor-direktør Claus Thorsgaard har ingen betænkeligheder ved at ansætte ham.

Fredag tiltræder den fyrede Oracle-direktør Jan Skelbæk som ny salgsdirektør for det norskejede it-selskab Ementor.

Jan Skelbæk røg sammen med den tidligere administrerende direktør for det danske Oracle-selskab, Peter Perregaard, ud af den amerikanske softwaregigant i april.

De to blev mistænkt for at handle i strid med Oracles interne retningslinier. Blandt andet skal et millionbilag være forlagt.

Ementors administrerende direktør, Claus Thorsgaard, har talt indgående med Jan Skelbæk om sagen, inden de to satte underskrifterne på kontrakten.

- Hans version af sagen giver ikke anledning til, at jeg skulle være bekymret for at ansætte ham, siger Claus Thorsgaard.

Han erkender, at den ene version af sagen, som han har hørt, ikke giver ham mulighed for at bedømme, om han har overtrådt spillereglerne i Oracle.

- Det er en kendt sag, at store, amerikanske selskaber har nogle meget strikse, interne procedurer. Jeg har tillid til, at Jan Skelbæk vil optræde i overensstemmelse med vores retningslinier, siger Claus Thorsgaard.

Den danske Ementor-direktør tog selv kontakt til Jan Skelbæk, efter han blev fyret fra Oracle. Han betegner det som "et scoop" at få den tidligere Oracle-direktør om bord, blandt andet fordi han har erfaring fra 14 år hos Oracle og seks år hos IBM.

- Det er min opfattelse, at Jan Skelbæk er en mand med stor integritet og høj etik, siger Claus Thorsgaard.

Han fik behov for at møblere om i sin organisation, da han med virkning fra 2. juni solgte sin hardware-forretning til Topnordic.

Som salgsdirektør får Jan Skelbæk ansvaret for Ementors nøglekunder, og han bliver medlem af direktionen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.