Artikel top billede

Foto: Atea (Foto: Povl D. Rasmussen)

Atea i midlertidigt bakgear: De kommende måneder bliver afgørende for både omsætning og omdømme

Omsætningen i den danske del af Atea går tilbage sammenholdt med samme kvartal sidste år. Det stiller store krav til årets sidste måneder, der foruden forretningsmæssige udfordringer også byder på en farlig retssag.

Kasseapparatet for det tredje kvartal hos Atea er slået ud, og på bonnen kan Morten Felding og resten af Atea's danske afdeling konstatere en svag tilbagegang.

Toplinjen viger nemlig i den danske del af Atea, der må konstatere, at årets tredje kvartal ikke lever op til resultaterne fra samme periode sidste år. 

Omsætningen landede således på 1,31 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på 4.4 procent sammenholdt med samme periode sidste år. 

Men kigger man længere ned på bonnen vil man kunne konstatere, at tilbagegangen ikke er en katastrofe for Atea samlet set. Selvom årets tredje kvartal resultatmæssigt trækker i den forkerte retning, så viser tallene for året indtil videre, at Atea's danske afdeling er godt med. 

Læs mere om Atea her: Atea er tilbage i topform: To år efter bestikkelsessagen boomer salget til de danske kommuner

Virksomheden har således omsat for 4,77 milliarder kroner, hvilket er bedre end på samme tidspunkt sidste år. Det ændrer dog ikke på, at der som sædvanligt er pres på i årets sidste tre måneder. 

Fjerde kvartal er altid det vigtigste for Atea's danske afdeling, der sidste år trak omkring 2 milliarder kroner ind i omsætning i det sidste kvartal. Det ændrer dog ikke på, at Atea i regnskabet forventer en tilbagegang på bundlinjen for den danske afdeling.

Fremgang og færre hoveder

Selvom toplinjen viger og bundlinjen gør det samme i tredje kvartal, så er der også positive tendenser i dagens regnsakb fra Atea. Salget af software er således steget med knap 40 procent primært drevet af salg til offentlige kunder. 

Det er et bevis på, at Morten Feldings strategi om at være aggresiv på prisen på markedet for offentlige kunder virker. 

"Sidste år meldte vi ud, at vi specielt på softwareområdet tog en strategisk beslutning. På aftaler med kommuner og regionerne valgte vi at være aggressive på prisen for at få fodfæste hos de her kunder for så at kunne sælge andre tjenester og ydelser ind," sagde Morten Felding til Computerworld, da Atea fremlagde regnskabet for årets første kvartal.

Læs mere om det her: Atea-direktør om stort dyk i indtjeningen: "De kunder, der har været inde i butikken, har købt de billigere varer. Vi har ikke været i stand til at sælge så mange af de andre ydelser"

For at få mere kraft på bundlinjen og gøre den danske forretning mere profitabel har Atea iværksat en nedbringelse af antallet af medarbejdere i den danske afdeling. Omkostningerne skal ned og hos Atea har man valgt at lade personlaeomkostningerne holde for. En proces virksomheden allerede påbegyndte i årets andet kvartal. 

Læs mere om det her: Atea taber pusten: Nedlægger 40 stillinger og indfører ansættelsesstop
 
Og indtil videre ser det ud til at virke for Atea, der siden slutningen på første kvartal er blevet 78 færre medarbejdere på de danske adresser.

Det har samlet set haft en positiv effekt ved et fald i driftsomkostninger på fem procent sammenholdt med sidste år.

Afgørende måneder forude

Alt imens Atea slås for at gøre den danske afdeling til en bedre forretning, udkæmpes der også et afgørende slag i de danske retssale. 

For alt imens man i Ballerup forsøger at holde fokus på fremtidens forretning, så er Atea rodet ind i en kedelig sag, hvor en række fremtrædende tidligere medarbejdere er tiltalt for at bestikke en række nøglemedarbejdere i Region Sjælland. 

Læs mere om det her: Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"

Senest er navneforbuddet i sagen blev ophævet i sagen, så offentligheden nu ved, hvem der er tiltalt for at have betalt eksklusive middage, Formel 1-rejser og hotelovernatninger med penge, regionen havde til gode hos Atea. 

Læs mere om de tiltalte her: Retten ophæver navneforbuddet i Atea-sagen: Her er de syv tiltalte

Det næste retsmøde i sagen er fastsat til torsdag i næste uge, og Computerworld er naturligvis på plads og dækker sagen, der beskrives som en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager, tæt. 

Indtil videre kan det konstateres, at på nuværende tidspunkt er den første måned i fjerde kvartal gået, og der er formentlig fart på ordreindgangen hos Atea, der jo historisk set har mest travlt her op til jul.  

Det kommer næppe til at kræve et julemirakel for Morten Felding og Atea-folkene at komme i mål med årets omsætning, hvis man tager i betragtning, at virksomheden på tallene for året indtil videre er godt med. 

Det ændrer ikke på, at de sidste par måneder bliver enormt spændende for Atea.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.