Artikel top billede

(Foto: ©2008 Robert I. Larsen. ALL RIGHTS RESERVED. / Robert I. Larsen)

Nu bekræfter Google nye nordiske datacenter-planer: Har købt kæmpegrund i Sverige

Google bekræfter nu, at virksomheden har købt en 109 hektar stor datacentergrund i Sverige.

Efter lang tids spekulation bekræfter søgegiganten Google nu, at den er køberen af en 109 hektar datacenter-grund i Horndal i Sverige.

Det oplyser Googles kommunikationchef i Sverige og Finland Farshad Shadloo til det svenske teknologimedie Di Digital.

Allerede sidste år skrev svenske medier om Googles mulige grundopkøb i Horndal, men ifølge Farshad Shadloo blev handlen først endeligt afsluttet i torsdags.

“På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at bygge noget på grunden, men vi vil sikre os, at vi i fremtiden har mulighed for at bygge flere datacentre i Europa, hvis der opstår et behov for det. Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger i den nærmeste fremtid,” siger han til DI Digital.

Købt til fremtidig brug

Ligesom med Googles danske datacenterplaner i Fredericia har virksomheden således opkøbt en grund med henblik på fremtidig brug.

Googles udmeldning om grunden i Horndal er da også stort set identisk med den, som Google kom med, da virksomheden opkøbte den 73,2 hektar store datacentergrund i Fredericia.

Dengang lød det fra Google i en skriftlig kommentar til dagladet Information:

“På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grunden, men vi vil sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det. Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger i den nærmeste fremtid.”

Læs også: Datacentre vælter ind over landets grænser: Danmark kan blive hjemsted for de motorer der driver internettet

Brugte dæknavnet Yellow

Googles planer i Horndal blev omtalt første gang i oktober 2016  af den svenske lokalavis DT.se.

På daværende tidspunkt ønskede Google dog ikke at udtale sig.


DT.se kunne bringe nyheden på baggrund af en aktindsigt i en række mailkorrespondancer mellem forsyningsselskabet Svenska Kraftnät og den svenske kommune Avesta Kommune, som Horndal hører med til.  

I mailkorrespondancerne bliver projektet omtalt, og det fremgår af mail-korrespondancerne, at forsøget på at tiltrække datacenteret involverede folk på de allerhøjeste niveauer i Sverige. Eksempelvis det svenske energiselskabs Vattenfalls direktør samt repræsentanter fra den svenske myndighed Regeringskansliet og erhvervsfremmeorganisationen Business Sweden. 

I mail-korrespondancerne bliver Google i øvrigt omtalt under dæknavnet “Yellow.” 


Læs også:
Norden stormer frem som datacenter-mekka: Danmark og Sverige i hård kamp om tech-giganternes gunst  

Sådan foregår det: Fra den første spæde kontakt til aftalen om et nyt datacenter er i hus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere