Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Kinesisk betalingsgigant tager kampen op med Apple og Mobilepay / KMD sælger sin Dynamics NAV-forretning til E Foqus / Samsung slår alle rekorder / Facebook vil afsløre data om russisk indblanding i amerikansk valgkamp

Morgen-briefing: Kinesisk betalingsgigant tager kampen op med Apple og Mobilepay / KMD sælger sin Dynamics NAV-forretning til E Foqus / Samsung slår alle rekorder / Facebook vil afsløre data om russisk indblanding i amerikansk valgkamp

Godmorgen fra Computerworld. Efterårsferien er i fuld gang, og her er ugens første overblik over de vigtigste it-nyheder.

Kinesisk betalingsgigant tager kampen op med Apple og Mobilepay

De populære betalingstjenester Mobilepay, som Danske Bank står bag, og det mobile dankort får nu for alvor konkurrence fra en af verdens giganter på området. Ifølge Finans er den kinesiske tjeneste Alipay i fuld gang med et indtog i Danmark.

Stormagasinet Illum vil eksempelvis give kunder mulighed for at betale med Alipay. Tjensten bruger QR-koder til betalingssystemet, som ekspedienter scanner med kundernes mobiltelefoner.

Alipay er kinesernes foretrukne betalingstjeneste, og Illum har rigtig mange kinesiske kunder, så det er naturligt for Illum at tilbyde kunderne den betalingsmulighed. Også et københavns hotel og to smykkebutikker tilbyder Alipay.

I forvejen har Apple meldt ud, at tjenesten Apple Pay er på vej til Danmark.

KMD sælger sin Dynamics NAV-forretning til E Foqus

E Foqus Danmark A/S overtager 1. november KMD’s Dynamics NAV-aktiviteter, skriver selskabet i en presemeddelelse.

KMDs primære forretningsområde har været rettet mod offentlige virksomheder, som benytter vertikalen NaviStat. Udover NaviStat-vertikalen har KMD leveret NAV-ekspertise til både offentlige og private kunder, herunder også leverancer af ISV-produkter.

E Foqus overtager 10 medarbejdere og aktiviteter, kontrakter og aftaler med nuværende kunder og samarbejdspartnere inden for forretningsområdet. E Foqus og KMD vil desuden fortsætte et nært samarbejde om Dynamics NAV-baserede leverancer.

”For en virksomhed af vores størrelse er det et betydeligt løft i kapaciteten og tilfører ny kompetencer”, fortæller CEO Niels Ammendrup fra E Foqus.

E Foqus har hovedkontor i Lyngby og kontorer i Malaysia og Canada. Virksomheden har knap 50 ansatte.

Samsung slår alle rekorder

Sydkoreanske Samsung har tur i den for tiden og slår den ene regnskabsrekord efter den anden. Ifølge nyhedsbureauet AFP lander selskabet et overskud i tredie kvartal på over 80 milliarder kroner - angiveligt først og fremmest på grund af gode resultater i den del af virksomheden, der producerer halvledere.

Ritzau skriver, at overskuddet på driften ventes at blive næsten tre gange større end det tilvarende kvartal sidste år, mens kvartalsomsætningen ventes at være vokset til 345 milliarder kroner - en vækst på næsten 30 procent.

Facebook vil afsløre data om russisk indblanding i amerikansk valgkamp

Facebook vil afsløre data om de russisk-financierede annoncer, der angiveligt påvirkede den amerikanske valgkamp sidste år, skriver Finans.

Undersøgelser foretaget af Facebook og amerikanske efterretningstjenester har vist, at russiske selskaber købte omkring 3.000 politiske annoncer ved hjælp af falske Facebook-profiler. Annoncerne havde til formål at støtte Trump.

Både Trump og det russiske styre benægter, at det foregik.

»Der skete ting på vores platform under dette valg, som ikke skulle være sket. Vi har et enormt ansvar her,« siger Facebooks COO Sheryl Sandberg,

Facebook har tidligere modsat sig at offentliggøre data om de pågældende annoncer og annoncørerne bag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere