Artikel top billede

Det står klart nu: Atea-sagens hovedtiltalte er fra den absolutte top af den danske it-branche

ComputerViews: Østre Landsret ophæver to års forbud mod at nævne navnene på de hovedtiltalte i den store bestikkelsessag. Nu kan vi se, at flere af de syv tiltalte hørte hjemme i den absolutte top af den danske it-branche. Har vi et problem?

ComputerViews: Østre Landsret besluttede torsdag efter kort tids overvejelse at ophæve det navneforbud, der ellers har været gældende i to år i den store Atea-bestikkelsessag.

Dermed stadfæster landsretten den beslutning, som også Byretten i Glostrup nåede frem til tirsdag: Nemlig at det er i offentlighedens interesse at kende navnene på de syv tiltalte, som har haft særligt betroede stillinger, hvor de har håndteret store beløb på det offentliges vegne.

Navneforbuddet har ellers været gældende siden sagen tog sin begyndelse i sommeren 2015.

Ophævelsen af navneforbuddet viser, at de syv tiltalte ikke er hvem som helst.

Faktisk hørte de engang hjemme i den absolutte top af den danske it-branche som magtfulde, betroede og indflydelsesrige topchefer, hvis gerninger har haft konsekvenser for mange mennesker.

Blandt de tiltalte er således de to tidligere top-chefer i et af Danmarks største it-selskaber, Atea, nemlig tidligere koncernchef Claus Hougesen og tidligere administrerende direktør Peter Trans.

Hertil kommer Ateas tidligere salgsdirektør Carsten Ritzau og tidligere salgschef Per Juul Andersen.

Carsten Ritzau, Peter Trans og Claus Hougesen stod sammen med Kim Holtum Schouw bag etableringen af 3A-it, som de stiftede sammen i begyndelsen af 2015 og som spiller en central rolle i sagen.

Det kan du læse mere om her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab - vil på storhugst blandt Ateas kunder.

3A-it drejede efter en del turbulens nøglen om i sommer.

Det kan du læse mere om her: Ny ejer bekræfter, hvad stifter ikke vil: 3A-it drejer nøglen om.

Regionens topfolk

Når det gælder Region Sjællands-folkene har vi også at gøre med nogle de mest indflydelsesrige og betroede medarbejdere.

Den mest fremtrædende er regionens tidligere koncern it-direktør, Michael Steen Hansen, der er tiltalt for at have modtaget rejser, dyre restaurant-besøg og for underslæb af særlig grov beskaffenhed, var engang en ‘rising star’ i det offentlige og tilhørte en relativ lille skare af CIO’er i det offentlige med kompetencer og visioner til at kunne håndtere store transformative processer.

Det blev understreget, da han i 2009 blev kåret til Danmarks bedste CIO - Årets CIO 2009. Det kan du læse mere om her: Hvis han fejler, kan det koste liv.

Michael Steen Hansen fortsatte efter sin tid i Region Sjællland til en krævende, men højtprofileret, stilling som direktør for Koncern IT i Rigspolitiet, hvorfra han efter to år og ni måneder stoppede, da bestikkelsessagen tog fart i sommeren 2015.

Også de øvrige tiltalte fra Region Sjælland tilhørte den absolutte top i koncernen, nemlig tidligere it-direktør Michael Mølkær Jensen og tidligere it-driftschef Rene Clausen.

Michael Mølkær Jensen kender Michael Steen Hansen ganske godt, i det han blev konstitueret som hans afløser i Region Sjælland og senere skiftede til Koncern IT i Rigspolitiet som it-udviklingsschef.

Er stramning af procedurer nok?

Både Region Sjælland og Atea har efter sagen tog fart bedyret, at de har gennemført omfattende oprydning, strammet processer op og indført forskellige kontrofunktioner, der skal forhindre, at nopget tilsvarende kan ske igen.

Det kan du læse mere om her: Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"

Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, om det overhovedet kan lade sig gøre at indføre kontrol-funktioner og lignende, når udspringet for de gerninger, som kan udløse retsligt efterspil, er koncern-ledelsen - og når de eventuelt kriminelle gerninger altså er blevet besluttet på topchefens kontor?

Ham står kun bestyrelsen som bekendt over. Mens alle medarbejdere er hans underordnede.

Det gør, at det er svært at tale om brådne kar i en virksomhed. For topchefen tegner som bekendt hele virksomhedens kultur, værdisæt og sætter kursen for forretningsmetoder, grænser og moral. Det kræver god dømmekraft og sunde værdier. Ellers kan hele koncernen blive påvirket.

Det gør Atea-sagen til en alvorlig sag for hele it-branchen og bør under alle omstændigheder give stof til eftertanke på mange hjørnekontorer: Kan mine gerninger, dømmekraft og forretningsmetoder egentlig tåle et nærmere eftersyn? Både når det gælder moral og jura?

Erklærer sig uskyldige

Der er ikke faldet dom endnu. Alle de tiltalte har erklæret sig uskyldige, og på Computerworld står vi ved, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

For de syv tiltalte er det en belastning ikke at kunne være anonyme længere. I de kommende måneder vil deres navne, ry og rygte være tæt forbundet med denne store bestikkelsessag. Men vi ved, at det vil fortone sig, når sagen først har nået sin afslutning.

På den anden side må det også være en form for lettelse nu endelig snart at kunne få en afklaring af, om de har brudt loven eller ej.

I de kommende måneder vil vi alle blive klogere på bevæggrunde og gerninger.

Læs også:

Retten ophæver navneforbuddet i Atea-sagen: Her er de syv tiltalte

Atea-sagen: Tre vigtige konklusioner fra bestikkelsessagens første retsmøde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere