Computerviews: Der kan ikke være nogen tvivl om, at deleøkonomien grundlæggende bygger på en snusfornuftig tankegang om, at vi skal udnytte vores ressourcer bedre.
Men til trods for dette lider deleøkonomien af et voksende branding-problem.
I det, der ligner et forsøg på at rette op på det skrantende image, præsenterede regeringen derfor i sidste uge hele 22 initativer, der skal "fremme deleøkonomien i Danmark" ved at skabe mere tillid til tjenesterne og sikre en korrekt skattebetalig.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) slog i den forbindelse fast, at deleøkonomien indeholder et enormt vækstpotentiale for Danmark. Og det er ikke blot startup-virksomheder, der har interesse for deleøkonomien.
For nylig valgte den svenske møbelkæde Ikea også at satse på deleøkonomien, da den opkøbte Silicon Valley-virksomheden Taskrabbit i en handel, der formodentligt løber op i flere hundrede millioner kroner.
Læs også: Indsigt: Kan nyt udspil løse det største problem i 'beskidt' platforms- og deleøkonomi?
Kan være til gavn for samfundet
Det bør være åbenlyst, at miljøet og samfundet som helhed vil have gavn af deleøkonomiske forretningsmodeller. De kan eksempelvis sikre færre ledige sæder i bilerne på de danske veje, mindre madspild og en bedre udnyttelse af tomme senge i de danske boliger.
Sandheden er dog desværre også, at forretningskoncepterne, der baserer sig på deleøkonomi, ofte bliver kritiseret for at være samfundsundergravende.
I nogle tilfælde med en vis rimelighed.
For er det ikke en uværdig ansættelsesform, når en familie i et rigmandskvarter for nogle få håndører kan hyre en Taskrabbit fra den fattige del af byen, når de har brug for hjælp til at samle et Ikea-møbel?
Og samtidig kan det virke som om, deleøkonomien i nogle tilfælde bliver brugt som en fiks undskyldning for ikke at opgive indtægter til skat, unddrage sig overenskomster og se stort på alle de regler, som andre forretningsdrivende skal overholde.
Giver større frihed
Tilhængerne af deleøkonomien afviser dog, at tjenesterne skulle tilbyde uvædige arbejdsvilkår.
Nej, tværtimod, lyder det. For tjenesterne giver en større frihed for brugerne.
De bliver nu deres egne chef og kan eksempelvis selv bestemme deres egen arbejdstid. Samtidig tilbyder tjenesterne en genvej til arbejdsmarkedet for folk, der har svært ved at finde beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår.
Eksempelvis har Uber i København beskæftiget mindst én døv chauffør, mens andre chauffører har været folk med indvandrerbaggrund, der for nylig er kommet til landet og derfor er udfordret af sprogvanskeligheder.
Læs også: Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?
Men hvordan er livet for folk, der tjener til dagen og vejen i deleøkonomien?
Det satte den britiske avis Financial Times fokus på tidligere på ugen, da den publicerede noget så udsædvanligt som et journalistisk computer-spil, der giver et indblik i den mere dystre side af dagligdagen for folk med beskæftigelse i deleøkonomien.
Spillet, der slet og ret hedder “The Uber Game”, bygger på research foretaget af Financial Times journalister, og hovedpersonen i spillet er en Uber-chauffør, som skal betale sin husleje og forsørge sin familie gennem sin indtægter fra Uber.
Læs også: Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø
Der er behov for reguleringer
"The Uber Game" illustrerer tydeligt, at det på ingen måde er nogen let opgave, når du også selv skal betale for drift og vedligeholdelse af bilen.
Derfor kan der heller ikke herske nogen tvivl om, at der er brug for reguleringer af deleøkonomien, som kan sikre, at vi både kan høste fordelene og reducere de problematiske elementer i deleøkonomien.
Her er regeringens forsøg på at sikre skattebetaling via skattarabatter til brugerne og oprettelsen af en digital indberetningsløsning en god start, og det er betydeligt mere meningsfyldt end mange af de elementer, der indgår i den nye taxilov, hvor der eksempelvis holdes fast i antikvierede krav om fysiske taxametre, skilte på taget og sædefølere.
I stedet har vi brug for regler, der sikrer en fair konkurrence og så klare linjer, at iværksættere og etablerede virksomheder ikke lader sig afskrække af at afprøve forretningsmodeller, der baserer sig på deleøkonomi.
Læs også: Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden