Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC vinder kæmpe-aftale: Skal levere telefoni og data til 80 kommuner og staten

TDC Group hiver en af de helt store ordrer hjem. Telegiganten skal levere telefoni og data til et hav af kommuner og offentlige myndigheder.

Der er formentlig champagne i TDC-kantinen i dag. Telekoncernen skal nemlig levere levere telefoni og data til 80 kommuner og staten.

“Nu har TDC Group indgået en ny aftale om telefoni og data med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI)." 

"80 kommuner samt en række øvrige offentlige organisationer har tilsluttet sig aftalen (kaldet 50.48),” oplyser TDC i en pressemeddelelse.

SKI meddeler samtidig, at den nye aftale træder i kraft den 1. januar 2018.

“Den skal dække 80 tilsluttede kommuner og hele statens behov for telefoni og data,” lyder det.

“Med aftalen opnår stat og kommuner både bedre kvalitet og mærkbare besparelser. Det er vi rigtig godt tilfredse med, for vi har udbudt aftalen i et marked, hvor vi på det seneste har hørt meget tale om højere priser, blandt andet på grund af de nye roaming-regler."

"Jeg kan her konstatere, at det nok engang giver markante resultater, når vi udvikler indkøbsaftaler på tværs af flere sektorer,” udtaler Signe Lynggaard Madsen, der er administrerende direktør i SKI.

Læs også: Danmarks teleminister på scenen foran hele den danske telebranche - men han afslørede ikke den dato, alle venter på

Telefoni og mobilt bredbånd

TDC Group sidder i forvejen på denne aftale med kommunerne og bliver med den nye aftale også del af Statens Indkøbsprogram.

Den nye SKI-aftale gælder i to år med mulighed for forlængelse på yderligere to gange 12 måneder. Aftalen omfatter blandt andet fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, mobiltelefoner og teknisk bistand, oplyser TDC.

“Vi er glade for at fortsætte og udbygge samarbejdet med det offentlige Danmark. TDC Group har gennem de senere år investeret tre milliarder kroner i at bygge Danmarks stærkeste mobilnetværk og gode løsninger, hvilket både kommunerne og vores øvrige offentlige kunder får glæde af,” udtaler Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.

“Det betyder, at de offentlige kunder på alle væsentlige parametre inden for telekommunikation får adgang til TDC Groups netværk, løsninger og ekspertise på området. Det glæder vi os over, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde.”

Travl uge i TDC Erhverv

TDC Group kan samtidig meddele, at koncernen med den nye aftale i 2018 forventer at få en positiv effekt på EBITDA (indtjeningen) sammenlignet med 2017.

“Effekten vil dog afhænge af, hvor hurtigt kunderne skifter til den nye aftale, og den fulde effekt af den nye aftale forventes først i 2019. Ved udgangen af 2018 kan resultatet af aftalerne potentielt have tilført mere end 100.000 nye mobile enheder til TDC.”

Netop TDC Erhverv kunne tidligere på ugen meddele, at 50 medarbejdere er blevet fyret, og at man samtidig genopliver det gamle NetDesign-brand.

Læs mere om det her:

TDC Erhverv fyrer 50 medarbejdere - og giver samtidig comeback til NetDesign




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere