Artikel top billede

Symantec frygter russiske statshackere: Nægter at udlevere kildekode til gennemsyn

Russiske og kinesiske myndigheder kræver at få udleveret kildekode fra virksomheder, der sælger cybersikkerhed på deres markeder. Det nægter Symantec af frygt for, at statsstøttede hackere vil kompromittere virksomhedens produkter.

Symantec vil hellere miste det russiske marked end at aflevere sin kildekode til de russiske myndigheder.

Det slår sikkerhedsgigantens CEO, Greg Clark, fast i et nyt interview med Reuters.

Både Rusland og Kina kræver i stigende grad kildekode til gennemsyn som adgangsbillet til deres lukrative markeder, men i takt med truslen fra statsstøttede hackere stiger, vurderer Symantec, at risikoen simpelthen er for stor til, at det kan betale sig.

”Der er visse hemmeligheder, der er nødvendige at beskytte. Det er bedst, hvis de forbliver hemmelige,” siger Greg Clark.

Kold it-krig

Greg Clarks udmelding kommer samtidig med, at det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky er i store problemer på det amerikanske marked – netop fordi USA frygter, at russiske efterretningstjenester bruger Kasperskys software som trojansk hest til spionage-formål.

Det kan du læse mere om her: 
Kaspersky forbudt hos amerikanske myndigheder: Beordret til at slette softwaren senest om 90 dage

Offentlige myndigheder i USA er blevet forbudt at bruge Kaspersky-produkter, og i lyset af den sag giver det god mening for amerikanske Symantec at markere, at der er adgang forbudt for fremmede stater.

Specielt fordi Symantec ikke har overvældende mange kunder i Rusland.

”Vi er i en heldig position, hvor vi ikke har så meget forretning derovre. Så vi behøver ikke sige ja til noget som helst,” siger Greg Clark.

I sidste uge kom det frem, at Hewlett Packard Enterprise i årevis har ladet russiske myndigheder gennemgå kildekoden i et sikkerhedsprodukt, der blandt andet bruges til at beskytte Pentagons netværk.

Læs også: Danske it-virksomheder tvinges til at udlevere kildekode til Kina




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere