Artikel top billede

Edge-browseren har det hårdt på pc’en - men nu satser Microsoft på iOS og Android

Microsofts Edge-browser har endnu ikke fået det store gennembrud på pc’en. Alligevel er Microsoft nu klar til også at lancere Edge til iOS og Android.

Microsofts Edge-browser, der udkom sammen med Windows 10, har endnu ikke fået det gennembrud på markedet, som Microsoft håbede på.

Edge-browserens markedsandel er nemlig endnu ganske beskeden. 

Det har dog ikke fået softwaregiganten til at miste modet, for nu meddeler Microsoft, at Edge-browseren er på vej til de mobile platforme, nærmere bestemt Android og iOS.

Allerede i dag kan udviklere teste iOS-versionen i preview, mens Android-udgaven også er på vej.

“Microsoft Edge til iOS og Android kommer med velkendte funktioner som dine favoritter, læselisten, 'new tab page' og læsetilstand på tværs af telefon og pc, så uanset enheden, følger din browsing med dig,” skriver Microsoft i et blogindlæg.

“Men det, der virkelig skiller Microsoft Edge ud, er muligheden for at fortsætte på din pc, hvilket gør det muligt for dig med det samme at åbne den side, du kigger på, direkte på din pc - eller gemme den og så arbejde videre senere.”

Microsoft opfordrer Windows Insiders og andre til at teste Edge til iOS allerede nu og give feedback. Herefter ventes en bredere lancering senere i år.

Microsoft har samtidig også netop frigivet en såkaldt launcher til Android. Det er selve den grafiske brugergrænseflade til styresystemet, som brugerne selv kan installere.

Læs også:

Brugere vender ryggen til Microsofts Edge-browser - her er verdens mest udbredte browser lige nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere