Artikel top billede

(Foto: Jakob Kjøller / Jakob Kjøller)

Ny-ansat it-sikkerhedschef i DSV: “Vi udsættes dagligt for angreb”

Transportkæmpen DSV oplever daglige forsøg på at trænge igennnem de it-sikkerhedsmæssige forsvarsværker.

Det er kun et par måneder siden, at den mangeårige it-sikkerhedschef i A.P. Møller-Mærsk og chef for politiets cybercrime-center, Kim Aarenstrup, tiltrådte som ny it-sikkerhedschef i transportkæmpen DSV.

Der var dengang tale om en nyoprettet stilling, som DSV valgte at oprette som en konsekvens af, at ‘it-sikkerhedstruslen er konstant og stigende,’ som det dengang lød fra DSV.

At truslen er reel understreges af, at Kim Aarenstrup i et interview med Børsen fortæller, at han allerede har ‘søsat flere initiativer’ og ansat flere it-sikkerhedsfolk i koncernen med ‘særlige kompetencer.’

DSV udsættes nemlig dagligt for it-angreb, hvor softwarerobotter og lignende ‘banker på’ for at se, om der er huller, som de kan smutte igennem.

“Alle organisationer, både private og offentlige, udsættes for daglige angrebsforsøg, og selvom der er længere mellem de sofistikerede angreb, går der ikke en dag, uden at nogen scanner efter huller i forsvaret som en slags tag i håndtaget for at se, om døren er åben. Den slags ser vi selvfølgelig også i DSV. It-kriminelle scanner konstant internettet for sårbarheder og halvåbne døre,” siger Kim Aarenstrup til avisen.

Kim Aarenstrup har været aktiv inden for it-sikkerhed siden computeren for alvor meldte sin ankomst i begyndelsen af 1980’erne. Han var med til at grundlægge politiets første specialenhed for it-kriminalitet, der i dag har udviklet sig til NC3.

Desuden var han en af hovedkræfterne bag etableringen af Rådet for Større It-sikkerhed i 2008, som i dag er konverteret til Rådet for Digital Sikkerhed og har været formand for verdens førende rådgivende forum for it-sikkerhed og risikostyring, Information Security Forum, fra 2007-2014.

En opgørelse fra Dansk Industri viste fornylig, at en ud af tre danske virksomheder i løbet af det seneste år er blevet ramt af hackerangreb eller virus.

DI mener, at der skal sættes flere midler af til it-sikkerheds-initiativer samt at politiets arbejde på området skal styrkes.

"Borgeres og virksomheders digitale sikkerhed skal styrkes fra myndighedernes side. Når kriminaliteten i stigende grad bliver digital, må virksomhederne også kunne forvente, at politiet følger op med retsbeskyttelse, håndhævelse og bekæmpelse i den digitale verden," lød det dengang fra DI.

Læs også:

Her er listen: Disse brancher bruger flest penge på it-sikkerhed

Kendt dansk sikkerhedsmand advarer mod salgs-gas: "Jeg er meget bekymret over, at virksomheder kommer til at tro, de er compliant med GDPR, fordi de har købt en dims hos et sikkerhedsfirma. Det er de ikke"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis