Artikel top billede

Apples valg af teknologi-standard i ny iPhone får stor betydning for trådløs opladning: Denne standard kan komme til at dominere

Trådløs opladning af din smartphone står over for et stort gennembud med Apples beslutning om at indbygge muligheden i de nye iPhones. Alle har hidtil ventet på Apples valg af en standard. Og det har Apple nu gjort.

Der har længe været tale om trådløs opladning af smartphones, men indtil videre har det store gennembrud ladet vente på sig. Meget tyder imidlertid på, at vi nu faktisk kan stå over for et gennembrud.

For Apple har besluttet at indbygge muligheden for trådløs opladning i selskabets nye iPhones.

“En af de store årsager til, at de store leverandører ikke har lanceret trådløse opladnings-løsninger, har været, at alle har ventet for at se, hvilken standard Apple har valgt. Nu har Apple valgt standard,” siger Vicky Yussuff, der er analytiker i IHS, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

I de kommende iPhone-modeller vil Apple indbygge teknologi til trådløs opladning baseret på den såkaldte Qi-standard, der bygger på induktiv opladning.

Også Samsung har indbygget Qi-teknologi i de nye Galaxy-smartphones, og det vurderes, at Qi i dag findes i omkring 90 forskellige smartphone-modeller, hvilket gør Qi til den indtil videre mest udbredte teknologi af de førende standarder, Qi, PMA og Rezense.

Med Apples valg af Qi ser det på flere måder ud til, at Qi står til at blive den dominerende standard, når det gælder trådløs opladning.

Flere teknologi-producenter har således været i venteposition i et stykke tid.

Det gælder eksempelvis bil-producenterne, der i stor udstrækning har forberedt bil-modeller til såkaldt ‘in cabin-charging’.

Også forskellige hotel-kæder, Ikea, lufthavne og restaurant-kæder er klar til at byde muligheden for trådløs opladning velkommen.

Vikcy Yussuff peger på, at udbredelsen af trådløs opladning i stor udstrækning vil blive drevet frem af smartphones.

Med Apples valg af Qi-standarden bliver det nu meget nemmere at vælge opladningsteknologi til offentlige pladser, kontorer, lufthavne, restauranter og andre steder, siger hun.

Apple er på vej med selskabets egne AirPower-opladere, som skal kunne oplade op til tre Apple-devices samtidig - herunder iPhone, Apple Watch og AirPods.

Ifølge IHS tyder alt på, at trådløs opladning bliver en af de store og udbredte teknologier i de kommende år - ikke mindst drevet frem af Apple og Samsung.

“Samsungs succes med at implementere trådløs opladning over de seneste par år i kombination med Apples nye iPhone viser, at trådløs opladning er ved at blive mainstream i mobil-markedet,” lyder det fra analysehuset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis