Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Otte danske myndigheder undersøgt af Datatilsynet - de syv bryder persondataloven

Der er omfattende eller meget omfattende mangler i forhold til persondataloven hos syv af otte statslige myndigheder, som netop er blevet undersøgt af Datatilsynet.

En række statslige myndigheder har store problemer med at efterleve persondataloven.

Det oplyser Datatilsynet i en ny orientering.

“Vores stikprøver viser, at databeskyttelsen – hos syv ud af otte af de statslige myndigheder – har omfattende eller meget omfattende mangler."

"Den mangelfulde databeskyttelse bekræfter desværre i vidt omfang en kedelig tendens hos de offentlige myndigheder, som vi fører tilsyn med,” lyder det i en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynets oplyser, at undersøgelsen er baseret på en skriftlig indsamling af oplysninger ved brug af spørgeskemaer og opklarende spørgsmål efterfølgende.

Datatilsynet har fokuseret på områder, hvor persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen stiller en række formelle krav.

“Det er en del af det værn, som skal være med til at forhindre, at personoplysninger kommer på afveje eller kan tilgås af uvedkommende,” forklarer Datatilynset.

Har tidligere stødt på de samme problemer

Samtidig udtaler lederen af Datatilsynets tilsynsenhed, kontorchef Jesper Husmer Vang:

”Vores undersøgelse er fokuseret på en række af de grundlæggende pligter: Man skal have sikkerhedsregler og aftaler med sine databehandlere, og man skal foretage tilsyn og påse, at sikkerheden er på plads, både i eget hus og hos eksterne databehandlerne.”

“Sager som CSC-hackersagen har vist, at netop sikkerheden hos databehandlerne er rigtig vigtig.”

“Vi er således tidligere stødt på de samme problemer i forbindelse med vores tilsyn med en række kommuner og med regionerne.”

“Jeg vil gerne komme med en kraftig opfordring til alle danske myndigheder og virksomheder om at forøge fokus på databeskyttelsen både hos dem selv og hos deres leverandører. De krav, som i dag følger af persondataloven, går ikke væk med den nye databeskyttelsesforordning – tværtimod – så det handler om, at organisationer, der behandler personoplysninger, skal se at få styr på deres data og deres databehandlere”.

Manglerne fører til kritik

Datatilsynet skriver samtidig, at de mangler, som undersøgelserne har påvist, giver Datatilsynet grund til at udtale kritik.

Meget kritisabelt er udtalt til fire statslige myndigheder. Det drejer sig om Beskæftigelsesministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Vejdirektoratet og Sundhedsdatastyrelsen.

Kritisabelt er udtalt til tre statslige myndigheder. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

“Datatilsynet har anmodet myndighederne om at redegøre for, hvilke skridt der vil blive taget for at sikre en bedre efterlevelse af persondataloven fremover – på de punkter, hvor der er fundet mangler.”

Den ene myndighed, der ikke får nogen kritik, er Udbetaling Danmark.

Læs også:

Datatilsynet 11 måneder før persondataforordningen: "Vi kan ikke håndhæve loven med de nuværende ressourcer"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis