Artikel top billede

Formand for kommunale brugerklubber efter afgørelse: "Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til at finde en løsning, der gør brugerklubbens aktiviteter 100 procent lovlige"

Interview: Formand Anders Bjært Sørensen fra brugerklubben SBSYS er glad, efter Ankestyrelsen i slutningen af sidste uge valgte at kende en del af klubbens aktiviteter ulovlige. "For afgørelsen viser utvetydigt, at vores primære aktivitet er fuldt lovlig og inden for gældende regler," lyder det fra formand Anders Bjørt Sørensen

I sidste uge afsagde Ankestyrelsen en kendelse, der fastslår, at kommunernes og regionernes deltagelse i brugerklubben SBSYS ikke er lovlig.

Alligevel er formand for SBSYS, Anders Bjært Sørensen, glad.

"Vi er glade for Ankestyrelsens udtalelse. Nu er der endelig kommet klarhed over lovligheden af vores aktiviteter," siger han. 

Sagen drejer sig om, at en række stemmer i branchen har været utilfredse med, at SBSYS har solgt licenser til andre en kommuner og regioner.

Det har blandt andet Dansk Erhverv kaldt skadeligt for it-markedet, men nu er stridigheden altså løst. 

Læs mere om kendelsen her: It-brugerklubben SBSYS erklæret ulovlig af Ankestyrelsen: Må ikke videresælge licenser

Det kan virke mærkeligt, at formanden for en klub, der er kendt ulovlig, er glad.

Men SBSYS-formanden ser muligheder i kendelsen, da årsagen til at kommunerne og regionernes deltagelse kendes ulovlig, er en mindre del af klubbens aktiviteter. 

Klubben sælger nemlig licenser til andre end kommuner og regioner, og netop den detalje finder Ankstyrelsen afgørende for, at deltagelse i "klubben" altså er ulovlig.

Ankestyrelsen finder nemlig at der ikke er tale om salg af overkapacitet, men derimod reel erhvervsaktivitet, og det må kommuner og regioner ikke bedrive.

"Ankestyrelse siger utvetydigt, at vores primære aktivitet - som er er at være en brugerklub af kommuner og regioner, der sammen ejer og forvalter en it-løsning - er fuldt lovlig og inden for gældende regler. Det er vi glade for, at der nu endelig kommer klarhed over," siger Anders Bjært Sørensen.

"Derimod er den licensmodel, vi har for forskellige offentlige selskaber, der anvender SBSYS-systemet med en licensbetaling til brugerklubben, ikke lovlig ifølge Ankestyrelsens opfattelse."

Læs mere om brugerklubben her: Kommunale brugerklubber afviser blankt kritik fra Dansk Erhverv: Vi er ikke kriminelle, der stjæler opgaver fra det private marked

Muligheder i afgørelsen 
I det Ankestyrrelsen har fastslået, at den primære aktivitet i klubben er lovlig, håber formanden for brugerklubben, at den kan justere sine aktiviteter og køre videre. 

Læs om kritikken af klubben her: Dansk Erhverv: Kommunale it-brugerklubber i gang med at ødelægge hele markedet

"Det er kun omkring fem procent af brugerklubbens økonomi, der kommer fra licensholderne, men vi skal selvfølgelig have fundet en løsning på dette problem snarest muligt," siger Anders Bjært Sørensen.

"Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til at finde en løsning, der gør brugerklubbens aktiviteter 100 procent lovlige, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvordan vi løser dette."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere