Data-mængderne vokser og vokser, og samtidig er data blevet det nye 'guld' i de fleste virksomheder.
Man kan dog først for alvor realisere værdien af data, når man indsamler, håndterer og analyserer data på den optimale måde.
Her kommer data management ind i billedet.
Rådgivningsfirmaet Gartner har netop frigivet 2017-udgaven af data management hype cyclen.
Her kan man blandt andet få en vurdering af modenheden og potentialet i en række data-teknologier, heriblandt in-memory, data virtualisation, blockchain, data as a service og machine learning.
“Når data hele tiden bliver mere distribueret på tværs af mange platforme, skal organisationer kunne håndtere mere komplekse økosystemer og digitale forretningskrav,” lyder det fra Gartner.
"Data management bliver ved med at være afgørende i bevægelsen mod digital business,” skriver Gartner og vurderer, at mange af de teknologier, der indgår i hype cyclen, over de kommende år hastigt vil blive forbedret og modnet.
På den nye hype cycle er det blandt andet interessant, at Gartner vurderer, at blockchain nu har peaket på hype-barometeret, og at der går yderligere fem til 10 år, før man kan realisere det fulde potentiale i denne meget omtalte teknologi.
Gartners data management hype cycle 2017
Læs også:
Opråb til data-folket: Stop med at opsamle alle de data - det er slet ikke det vigtigste nu
Har alverdens data til rådighed - men topcheferne bruger mavefornemmelsen til at drive forretning
Her er Gartners nye hype cycle: Få styr på alle de hotte teknologier og vigtige it-megatrends