Artikel top billede

Kameraeksperter: Det bedste mobilkamera nogensinde sidder i de nye iPhones

De uafhængige og anerkendte kameraeksperter hos DxOMark har testet de nye iPhone 8 og 8 Plus og er ikke i tvivl: Apples nye telefoner er udstyret med de bedste mobilkameraer nogensinde.

Når en smartphone præsenteres, kaster producenten rundt med floskler og superlativer.

Hurtigste processor, skarpeste skærm, bedste kamera.

Det samme skete ved Apples seneste lancering af selskabets nye iPhones, og det virker til, at Apple har ret på det sidste punkt.

DxOMark, en uafhængig samling af kameraeksperter, har testet de to nye iPhone 8-telefoner (8 og 8 plus) og fundet frem til, at det er de bedste kameraer nogensinde i en smartphone (score: 92 og 94).

(Opdatering: DxO Mark har nu placeret Samsung Note 8 på den samme score (94) og Pixel 2 og Pixel 2 Xl på en højere score (98))

Dermed bliver HTC og Google slået af pinden. De har ellers haft kronen med Google Pixel og HTC U11 (score: 90).

Det er særligt de to nye iPhones HDR-evner, der trækker op, ligesom kameraet er bedre til at fastholde detaljer i lyse og mørke områder end sidste års iPhone 7 og 7 Plus.

Og så skulle Apples “portræt”-funktion, hvor kameraet laver en falsk udtværing af baggrunden via software for at efterligne et spejlreflekskamera, være det bedste på markedet lige nu.

Men...

DxOMarks liste er dog ikke fuldendt.

DxOMark valgte for nyligt at ændre på metoden, som selskabet anvender til at teste kameraerne. Derfor er der en række smartphones, som ikke længere er på listen. Det gælder eksempelvis Samsungs S8-telefoner og den endnu bedre Note 8.

Man må dog formode, at Apples placering stadig er relativt retvisende, når iPhone 8 og 8 Plus slår Google Pixel og HTC U11, der før var de bedste kameramobiler.

Dog er både Huawei og Google på vej med nye smartphones, som forventes at have bedre kameraer end sidste års modeller.

Derfor kan Apples position som producent af verdens bedste mobilkamera være talte.

Omvendt har DxOMark endnu ikke testet Apples iPhone X, der først udkommer til november, og som har et højere blændetal end iPhone 8 og 8 Plus.

Læs også: En iPhone til 10.000 kroner? Skal du købe? Eller spare pengene?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis