Artikel top billede

Advokat for "YouSee-manden" overvejer erstatningskrav: Politiet forfulgte det forkerte spor

Interview: Advokat Karoly Németh, der repræsenterer manden, der nu ikke længere er sigtet i YouSee-sagen, overvejer, om der skal køres en erstatningssag mod YouSee.

Politiet forfulgte det forkerte spor med sigtelsen mod en dansk mand i sagen, hvor YouSee nytårsaften blev ramt af et stort nedbrud. 

Det siger advokat Karoly Németh fra advokatfirmaet Németh Sigetty, der repræsenterer den mand, der har været sigtet i YouSee-sagen siden januar.

Københavns Politi har netop meddelt, at man dropper dropper sigtelsen:

Politiet dropper sigtelse mod 51-årig efter kæmpe nytårs-nedbrud hos YouSee

"Det kommer ikke som en overraskelse for os, at det er resultatet. Det overraskende er, at der skulle gå ni måneder," siger Karoly Németh til Computerworld.

Karoly Németh mener, at det mest opsigtsvækkende ved dagens udmelding fra Københavns Politi er, at alt tyder på, at politiet nu har fundet et nyt spor - for i den udsendte pressemeddelelse skriver politiet blandt andet: 

“Efterforskningen fortsætter imidlertid i anden retning, og derfor har Københavns Politi ikke mulighed for at give yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.”

Det forkerte spor

Til den formulering siger Karoly Németh på vegne af sin klient:

"Politiet har ikke bare droppet sagen, men fundet et spor, som det forfølger."

"Det er ikke noget med, at politiet har opgivet, fordi det ikke kunne finde ud af det. Nej, politiet har fundet ud af, at det har været på galt spor. Det er vigtigt for os," siger Karoly Németh.

"Det er meget usædvanligt."

"Så der er ikke noget, der hænger i luften i forhold til min klient, men der er noget, der hænger i luften i forhold til andre retninger. Det er jo godt, at de har fundet ud af det."

Overvejer erstatningssag

Karoly Németh oplyser, at hans klient, der nu ikke længere er sigtet i YouSee-sagen, har været leverandør til YouSee og altså ikke ansat i selskabet.

Mener I, at der er belæg for en erstatningssag, når sigtelsen nu er frafaldet?

"Det er min opgave at overveje en erstatningssag mod YouSee, for det er jo YouSee, der i virkeligheden har initieret det hele."

"Så det vil jeg langt fra udelukke. Det er det, jeg skal arbejde med den næste måneds tid for at kunne afgøre."

Læs mere om YouSee-sagen:

Politiet dropper sigtelse mod 51-årig efter kæmpe nytårs-nedbrud hos YouSee

Et halvt år efter kæmpe nytårs-nedbrud hos YouSee: Her er status på politiets efterforskning af 51-årig mands rolle

Yousee-nedbrud skabte kunde-shitstorm og ramte på ekstremt uheldigt tidspunkt: Det kan det koste TDC

YouSee blev angrebet nytårsaftensdag - kæmpe-nedbrud var ikke et uheld

Politiet løslader 51-årig, der er sigtet for at stå bag YouSee-nedbrud: Har modtaget 'yderligere oplysninger'

TDC-tekniker afslører: Derfor tog det så lang tid at genoprette tv-signalet hos YouSee-kunderne

Afsløring: Så nemt har det været at hacke sig ind i dele af YouSees tv-netværk - sikkerheden har været elendig

Rivaler klar til at tage imod utilfredse YouSee-kunder efter kæmpe-nedbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere