Artikel top billede

Verdens største cloud-tjeneste ændrer betalingsmodel: Nu skal du afregne per sekund - og ikke per time

Amazon Web Services indfører nye betalingsbetingelser, som kommer til at berøre en meget stor del af brugerne.

Verdens største leverandør af public cloud-løsninger, amerikanske Amazon Web Services (AWS), indfører 2. oktober nye betalingsbetingelser.

Fra denne dato skal brugerne af cloud-løsningerne hos Amazon nemlig betale per sekunds brug.

Amazon har siden lanceringen af AWS i 2006 opkrævet betaling per time, og ændringen betegnes som en af de største overhovedet i tjenestens historie.

AWS-konkurrenten Google har siden 2013 opkrævet betaling per minuts brug - dog med et minimum på 10 minutter.

Samme model har Microsofts Azure anvendt i flere år, mens AWS altså indtil nu har fastholdt, at brugerne skal betale per times forbrug.

“Da vi lancerede EC2 i 2006 var muligheden for at kunne købe og betale for servicen i for eksempel en time en stor nyhed. [...] I dag udvikler mange af vores kunder applikationer til EC2, som kræver mange instances i korte perioder - nogle gange blot få minutter,” skriver AWS’ såkaldte chief evangelist, Jeff Barr, i denne blogpost.

Her fortæller han også lidt nærmere om de forskellige løsninger, som vil blive påvirket af den nye afregningsform (gælder for eksempel kun Linux-baserede, virtuelle maskiner) - og hvilke, der ikke bliver påvirket.

Med den nye afregningsform kan det ifølge AWS blive billigere at afvikle store workloads i cloud-miljøet.

Og samtidig håber AWS, at prisændringen kan føre til, at virksomhederne bliver mere villige til at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder i cloud-mijøet.

Amazon og Microsoft udkæmper for tiden et stort slag om herredømmet på markedet for cloud-tjenester - både når det gælder 'dumme' løsninger til storage og intelligente løsninger med fuld udnyttelse af forskellige avancerede analyse-metoder.

Der er imidlertid grøde i markedet, hvor de to store spillere i stigende grad udfordres af selskaber som Oracle, IBM, Alibaba og Google.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe cloud-rapport: Her er styrkerne og svaghederne ved alle cloud-leverandørerne

Læs også:

Kan man overhovedet analysere sig til mere oppetid?

Microsofts nye våben i cloud-krigen mod Amazon og Google: Vil Azure Stack få den ønskede effekt?

Det rumler på cloud-markedet: Pludselig er Google i gang med at udfordre Amazon og Microsoft

Amazon i ny stor nordisk datacenter-satsning - men valget faldt ikke på Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel