Artikel top billede

Google er blevet internettets politimand, der sætter dagsordenen for sikkerhedsniveauet - men der er en alvorlig bagside

ComputerViews: Google har i flere år presset hårdt på for, at alle hjemmesider skal bruge HTTPS - og det ser ud til at virke. Krypterings-agendaen er positiv, men det er samtidig bekymrende, at en enkelt privat virksomhed dikterer sikkerhedsstandarder på internettet.

ComputerViews: Google bestemmer, hvem der bliver set på internettet, og derfor har Google også stor indflydelse på, hvor godt det går for en given forretning på nettet.

Det er betydeligt nemmere at sælge bærbare computere, hvis ens hjemmeside dukker op, når en bruger skriver “køb bærbar computer” i Google (tillykke, power.dk).

Det faktum giver Google en betydelig magt, som virksomheden kan bruge til at påvirke internet-aktørers adfærd.

I de senere år har Google blandt andet været primus motor på en dagsorden om, at alle websites skal indføre HTTPS - altså kryptere kommunikationen mellem brugeren og hjemmesiden.

Gulerod og pisk

Google har siden 2014 prioriteret krypterede hjemmesider højere i sine søgeresultater, og dermed bruger virksomheden det måske mest effektive nudging-redskab overhovedet på internettet til at gennemtrumfe HTTPS.

Senest er Google desuden begyndt at markere alle ikke-krypterede hjemmesider som “not secure” i Chrome-browseren, der uden sammenligning er den mest udbredte indgang til internettet.

Og det ser ud til at virke.

For få måneder siden kunne Wired Magazine således fortælle, at halvdelen af internettet er krypteret - det tal var betydeligt lavere for tre år siden.

Er det et problem?

Det er ikke noget problem i sig selv, at Google bruger sin dominerende position til at skubbe internettet i retning af HTTPS, og krypterings-agendaen er som udgangspunkt positiv.

Men det er tankevækkende, at en enkelt virksomhed kan yde så stor indflydelse over, hvordan internettet ser ud, og Googles heroiske kamp for kryptering og privatliv klinger en anelse hult, når hele virksomhedens forretningsmodel er at vide som meget som muligt om så mange som muligt.

Der er en grund til, at Android-telefoner er billigere end iPhones - og det er ikke (kun) at Apple er grisk.

Googles indtjening er baseret på den information, du leverer ved at bruge telefonen, og som Margrethe Vestagers EU-sag mod virksomheden viser, bruger Google som regel sin internet-dominans til egen fordel - og der er ikke så meget, nogen kan gøre ved det.

Selvom vi kan være glade for, at flere og flere websites får en grøn hængelås på, så er det bekymrende, at hele internettet danser, når Google svinger taktstokken.

Deltag i debatten: Yder Google for stor inidflydelse på internettet? Og bruger Google den indflydelse forsvarligt?

Læs også: Kæmpebøde til Google: Skal betale 18 milliarder kroner i bøde til EU