Artikel top billede

Rygte: Google kan være på vej til at købe HTC

Googles moderselskab, Alphabet, kan være på vej til at købe HTC.

Googles moderselskab, Alphabet, er måske på vej til at opkøbe hele eller dele af den taiwanske smartphoneproducent HTC.

Rygter om et muligt opkøb har floreret siden starten af september, men nu har HTC selv valgt at stoppe salget af sine aktier fra torsdag grundet en kommende “stor udmelding.”

Det skriver blandt andet Bloomberg-journalisten Tim Culpan med informationer fra den taiwanske børs.

Et opkøb er ikke usandsynligt, da HTC sidste år producerede Googles egen Pixel-telefon, og rygterne forlyder, at HTC også i år producerer Pixel 2 for Google.

HTC selv har ifølge Bloomberg ikke ønsket at kommentere på rygterne, men selskabet har brug for ekstra kapital.

For fem år siden var HTC en af de største producenter af smartphones med en markedsandel på ni procent, men i dag klamrer HTC sig til én procent af det globale marked.

Det er til trods af, at HTC har produceret en af årets bedste smartphones.

Læs mere om HTC U11 her: Test: HTC U 11 er fabelagtig, smuk, hurtig, men oppe imod vilde konkurrenter

Har gjort det før

Det ville ikke være første gang, at Google opkøber en smartphone-producent.

Tilbage i 2011 opkøbte Alphabet (dengang Google) Motorolas mobilafdeling for knap 77 milliarder kroner, men solgte den kun tre år senere til Lenovo for 17 milliarder kroner.

Læs også: Kinesisk selskab køber Motorola til spotpris

HTC vurderes til at være knap 11 millarder kroner værd, hvilket må siges at være småpenge for Alphabet, der estimeres til at have 630 milliarder kroner i egenkapital.

HTC består i dag af to forretninger: HTC Vive der står for VR-produkter, og HTC’s mobilforretning der senest har udgivet HTC U11.

Læs også: Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere