Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Hitachi Data Systems skifter navn / EU på vej med særligt it-sikkerhedsagentur / Det amerikanske senat vil forbyde brug af Kaspersky-produkter / Systematic får særlig it-sikkerhedschef - en GCSO

Hitachi Data Systems skifter navn. EU på vej med særligt it-sikkerhedsagentur. Det amerikanske senat vil forbyde brug af Kaspersky-produkter. Systematic får særlig it-sikkerhedschef - en GCSO. Toshiba går tilbage til tidligere køber - som først fik nej.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen.

Hitachi Data Systems skifter navn

Hitachi Data Systems skifter navn til Hitachi Vantara, som fremover bliver det samlede navn for det tidligere Hitachi Data Systems, Hitachi Insight Group og Pentaho, meddeler selskabet.

Det nye selskab skal fokusere på løsninger til big data, internet of things, avanceret analyse og infrastruktur i en tid, hvor erhvervslivets for alvor er i gang med digital transformation. 

Tidligere har Hitachis forretningsområder været opdelt i siloer med løsninger målrettet eksempelvis finanssektoren, offentlig sektor, fremstilling, transport og lignende, men det er planen, at løsningerne nu skal forenes i større grad og flyde på tværs.

Ifølge selskabet bliver målet at levere ‘overlegen infrastruktur og analyse-teknologi’ til spirende markeder, hvor ‘der endnu ikke er nogen klar vinder.’

Ifølge Hitachi har de tre sammenlagte selskaber i alt en omsætning på 25 milliarder kroner og 7.000 medarbejdere, som altså bliver grundlaget for den fremadrettede forretning.

Hitachi Vantara kommer til at udfordre Dell EMC, Hewlett Packard Enterprise, IBM og Lenovo.

EU på vej med særligt it-sikkerhedsagentur

‘It-sikkerhed har fået sit folkelige gennembrud,’ skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. 

Her peger organisationen på, at den glæder sig over, at EU-Kommissionen foreslår oprettelse af et EU Cybersecurity Agency, der skal styrke koordineringen af it-sikkerhed i Europa.

“Arbejdet bygger videre på det hidtidige European Agency for Network and Information Security (ENISA). Det støtter Dansk Erhverv varmt. Internettet er per definition grænseoverskridende. Der er tale om internationale problemer, der kræver internationale løsninger. Skulle vi savne noget er det samarbejde, der rækker ud over EU. Her har Dansk Erhverv tidligere talt for en global digital Geneve-konvention, der skal beskytte civil infrastruktur,” lyder det fra Dansk Erhverv.

Det amerikanske senat vil forbyde brug af Kaspersky-produkter

Et flertal i det amerikanske senat vil forbyde statslige myndigheder al brug af produkter fra det russiske it-sikkerhedsfirma Kaspersky. 

Senatet stemte om brugen af produkter fra Kaspersky mandag. Og det faldt altså ikke ud til selskabets fordel.

Afstemningen er blot det seneste slag til Kaspersky, der længe har været beskyldt for at spionere til fordel for Rusland og som i USA er blevet beskyldt for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Selv fastholder Kaspersky, der har 400 millioner brugere verden over, at beskyldninger er helt fejlagtige.

Det er kun nogle dage siden, at det amerikanske indenrigsministerium langede ud efter Kaspersky.

Det kan du læse mere om her: Kaspersky forbudt hos amerikanske myndigheder: Beordret til at slette softwaren senest om 90 dage.

Systematic får særlig it-sikkerhedschef - en GCSO

Aarhusianske Systematic har ansat den 49-årige Kim Larsen som ny GCSO, ‘group chief security officer’, samt CISO, ‘chief information security officer.’

Kim Larsen er oprindeligt politimand og har senest været CSO i Huawei Danmark. Tidligere har han været ansat i Europol og Verizon. 

“Cybersikkerhed er et stadig vigtigere fokusområde. Med ansættelsen af ny sikkerhedschef løfter vi kompetencerne på et område, hvor vi allerede står stærkt,” lyder det fra Systematic-chef Michael Holm i en udsendt meddelelse.

Kim Larsen får blandt andet til opgave at videreudvikle og motivere Systematic til at ‘tænke sikkerhed ind som en endnu større og naturlig del af arbejdskulturen,” som det lyder det fra selskabet.

Toshiba går tilbage til tidligere køber - som først fik nej

Japanske Toshiba vender tilbage til Western Digital som mulig køber af stor del af selskabets chip-forretning. 

Western Digital var for nogle uger siden få timer fra skrive under på købskontrakten, men Toshibas bestyrelse ville ikke skrive under, da der indløb et nyt tilbud på milliard-divisionen i sidste øjeblik fra kapitalfonden Bain i samarbejde med sydkoreanske SK Hynix.

Ifølge Reuters skal Toshibas bestyrelse mødes onsdag. Dog er det fortsat uklart, om der bliver truffet en endelig afgørelse i det noget rodede salgsforløb.

Udslaget for Western Digital har ifølge Reuters været en række garantier om, at det amerikanske selskab ikke vil forsøge at overtale hele kontrollen over chip-forretningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere