Artikel top billede

Foto: Aalborg Portland

Industrigigant slutter sig til datacentres afgiftskamp: Regeringen kigger på sagen i efteråret

Cementproducenten Aalborg Portland tilslutter sig nu de danske datacentre i kampen mod afgift på overskudsvarme. Ministeren siger, at regeringen vil have fokus på overskudsvarme henover efteråret.

I mere end 10 år har de danske datacentervirksomheder råbt på at få lov til at bruge overskudsvarmen fra deres datacentre til noget fornuftigt.

Nu slutter en af landets andre helt store strømslugere sig til koret af industrielle stemmer, der vil have afgiften på overskudsvarme fjernet, så virksomhederne eksempelvis kan lede varmen ud i fjernvarmenettet. Det skriver Børsen.

"Det er helt tosset, at man ønsker grønne løsninger blandt andet ved at udnytte overskudsvarme, og så skaber et afgiftssystem, der er en forhindring for det," siger administrerende direktør for Aalborg Portland Michael Lundgaard Thomsen til Børsen.

Læs mere om overskudsvarme her: Gennembrud: Overskudsvarme hos datacentre kan sendes ud til tusinder af boliger

Aalborg Portland er en af dansk erhvervsliv helt store strømslugere og har tidligere været særdeles aktiv i den politiske debat omkring afskaffelse af NOx-afgiften og PSO-afgiften, og derfor er det også en spændende aktør for de danske datacentre at få med på holdet, når det kommer til kampen for at komme af med afgiften på overskudsvarme.

Kæmpe potentiale

For de danske datacentre rummer en afgiftslettelse et kæmpe potentiale for at fodre det danske fjernvarmenet med den overskudsvarme, der produceres i de datacentrene. 

Beregninger foretaget af Computerworld viser, at man teoretisk set i 2030 vil have overskudsvarme nok i de danske datacentre til at opvarme flere end 200.000 boliger. 

Læs mere om det her: Så meget overskudsvarme vil danske datacentre producere om blot 15 år: Vil kunne opvarme hele Aarhus og Odense samtidig

Beregningen er lavet udfra en fremskrivning fra Energitilsynet over, hvordan strømforbruget i de danske datacentre vil udvikle sig de kommende 2030.

Minister vil kigge på sagen

Med endnu en stemme i koret, der synger for en ophævelse af afgiften på overskudsvarme er der lagt op til et spændende efterår i dansk politik. 

Overfor Børsen forklarer Klima-og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at man i regeringen er klar over udfordringerne i forhold til overskudsvarme, og at regeringen ønsker, at kigge på sagen i forbindelse med energiudspillet for 2020 til 2030. 

Dermed kan vejen være ved at blive banet for, at politikerne gør noget ved den dagsorden, man fra datacentrenes side har råbt op omkring i mange år. 

Læs mere om de mange nye datacentre her: Datacentre vælter ind over landets grænser: Danmark kan blive hjemsted for de motorer der driver internettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere