Rockstars afsindigt populære Grand Theft Auto-serie har i over ti år nu været serien de fleste spilfans på disse breddegrader har haft i tankerne, når ingredienser som en åben spilverden, frihed til at gøre som man vil og en voksen historie har været hvad man ønsker fra sin spiloplevelse.
Sådan forholder det sig dog ikke i Japan, og Yakuza-serien er ikke kun et glimrende eksempel på hvorfor det fra tid til anden kan være givende at kigge ud over de vante græsgange efter nye spiloplevelser, men også hvordan brugen af de samme ingredienser kan resultere i vidt forskellige oplevelser alt efter hvordan de bliver sammensat.
Da der er tale om en PlayStation 4-opdatering af seriens første spil (som oprindeligt udkom på PlayStation 2), behøver man ikke at være nervøs for at træde ind i indforstået historie, hvor intet rigtigt giver mening.
I stedet bliver man i løbet af de første par timer med Yakuza: Kiwami introduceret grundigt til hovedpersonen Kazuma Kiryu gennem hans interaktion med omverdenen. Små historiebider hist og her sørger for at udpensle de vigtigste detaljer, og Kazuma er således lige blevet løsladt fra en fængselsstraf da man første gang møder ham.
Navnet taget i betragtning, bør det ikke komme som nogen overraskelse at det er den japanske mafia der danne baggrund for spillets fortælling, og Kazuma er da således også dybt involveret i den organiserede kriminalitet, hvor han før sin fængelsesstraf var godt på vej til at gøre sig gældende som en kommende leder.
Meget har dog ændret sig mens han har været buret inde, og respekten Yakuza-familierne i mellem, samt politiets infiltrering af det kriminelle netværk betyder at Kiryu må træde i karakter for at få det hele på rette spor igen.
Og det er her Yakuza allerede begynder at adskille sig fra størstedelen af de andre spil som også bruger organiseret kriminalitet som et omdrejningspunkt, for i stedet for at glorificere og latterliggøre emnerne som vi så ofte ser fra de vestlige udviklere, bruges det her som baggrund for en langt mere personlig historie.
Yakuza: Kiwami handler således i langt højere grad om personhistorier der uundgåeligt også med tiden kommer til at forme Kazuma selv, og det på en måde som virker forfriskende anderledes end hvad man normalt oplever fra genren.
Læs også: Anmeldelse af Mass Effect Andromeda: Kringlet start på stort opsat rum-opera
Fortolkningen af den åbne spilverden er mindst ligeså frisk som tilgangen til historien, og udvikleren har således i højere grad fokuseret på at skabe et livagtigt byområde, placeret et fiktivt sted i Tokyo, hvor mulighederne er mange og stemningen er helt i top.
De endeløse motorveje og hundredvis af fartøjer som man kender fra andre bud på genren, er her smidt i glemmebogen. I stedet er Kamurocho fyldt med muligheder for at handle, besøge herreklubber, deltage i et væld af minispil eller blot lede efter problemer, i form af rivaliserende bander som skal tæves til lirekassemænd.
Kampsystemet er lettilgængeligt men åbner i løbet af de cirka 40 timers spilletid, op for et væld af muligheder som holder det underholdende. Nye tricks kan således læres af andre figurer, mens mere erfaring eksempelvis kan skaffes ved at deltage i undergrunds-kampturneringer eller lignende.
Der hvor Yakuza: Kiwami kan være lidt afskrækkende er at det på intet tidspunkt ligger skjul på at det i første omgang er et japansk spil udviklet primært til et japansk publikum.
Det betyder at flere af figurerne er så karikerede at de kan være svære at acceptere som en del af den samlede historie, og den humor de forsøger at tilføje det hele virker nærmest tilfældig i dens udførsel.
Hvis Rockstars fortællinger om kriminalitet og overlevelse i en intrige-fyldt verden ikke længere fanger interessen, og man i stedet har mod på at opleve en ganske anden slags fortolkning af de samme grundprincipper, er Yakuza: Kiwami et solidt sted at bruge sine penge.
Yakuza-serien har med god grund langsomt fundet succes i denne del af verden, og med Kiwami er det nu muligt at opleve seriens første fortælling i hele nye og velfungerende klæder, og så endda til halv pris af hvad man normalt giver for et nyt spil.
Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk