Artikel top billede

Kaspersky forbudt hos amerikanske myndigheder: Beordret til at slette softwaren senest om 90 dage

USA har på grund af spionage-mistanke forbudt offentlige myndigheder at bruge skkerhedsprodukter fra Kaspersky Lab. Al Kaspersky-software skal udfases senest om tre måneder.

Amerikanske myndigheder må ikke længere bruge sikkerhedsprodukter fra Kaspersky, og al eksisterende software skal fjernes i løbet af 90 dage.

Sådan lyder ordren fra det amerikanske Department of Homeland Security, ministeriet for indenrigssikkerhed, der har forbudt Kaspersky i det offentlige USA.

”Ministeriet er bekymret over forbindelsen mellem Kaspersky-ansatte og det russiske efterretningsvæsen, der under russisk lov kan kræve, at Kaspersky samarbejder og opfange kommunikation på russiske netværk" 

"Risikoen for at den russiske regering enten selvstændigt eller i samarbejde med Kaspersky bruger Kaspersky-produkter til at kompromittere føderal information er et direkte spørgsmål om USA's nationale sikkerhed,” skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

It-sikkerhed bliver til storpolitik

Kaspersky-forbuddet kommer ikke ud af det blå, og tilbage i juni måned blev det russiske sikkerhedsfirma fjernet fra listen over forhåndsgodkendte leverandører til amerikanske myndigheder – også på grund af frygt for, at virksomheden er i lommen på Putin-regeringen.

Det kan du læse mere om her: Mistænkes for spionage: Kaspersky færdig som godkendt it-sikkerhedsleverandør i USA

Dengang kaldte Kasperskys danske chef, Leif Jensen, den amerikanske mistanke for ”udokumenterede og falske beskyldninger med en politisk agenda”, og han var ikke nervøs for, at de danske myndigheder ville følge trop.

Center for Cybersikkerhed ser da heller ingen problemer ved Kaspersky Lab, der blandt andet samarbejder med det danske politi.

Sagen er dog pt ikke helt så relevant for det offentlige Danmark.

Som det fremgår af denne indkøbsaftale, er danske statslige myndigheder nemlig forpligtede til at købe produkter fra Symantec eller BitDefender.

I USA har Department of Homeland Security givet Kaspersky mulighed for at komme med indsigelser, hvilket virksomheden har tænkt sig at gøre.

"Kaspersky Lab har aldrig – og vil aldrig – hjulpet noget land med spionage eller offensive cyber-egenskaber, og det er bekymrende, at en privat virksomhed kan betragtes som skyldig, indtil det modsatte er bevist, på grund af geopolitiske spændinger,” skriver Kaspersky i en pressemeddelelse.

Læs også: Kaspersky efter spionage-mistanke: ”Danske myndigheder kan godt adskille politik og teknologi”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere