I Hareskovby nordvest for København ligger en dansk it-succes, som de færreste har hørt om.
Smask, midt i forstadsidyllen. På en stille villavej - mellem rosenbede, havetrampoliner og Weber-griller - finder vi fintech-virksomheden Festina Finance, der udvikler et rådgivningssystem til den finansielle sektor.
Manden bag virksomheden er den danske iværksætter Morten Schantz, der i 2007 grundlagde sin formue ved at sælge it-virksomheden Schantz Data til BEC (Bankernes EDB-central, red).
Virksomhedens navn er inspireret af Kejser Augustus’ kampråb ”Festina Lente” (skynd jer langsomt, red.), og hos Festina Finance er der skam også fart på.
Festina Finance er i år strøget direkte ind på en andenplads i Computerworlds årlige Top 100-konkurrence, hvor årets dygtigste it-virksomheder bliver kåret. Samtidig sætter virksomheden sig solidt på førstepladsen i hovedkategorien Software og i specialkategorien Branchesoftware.
I 2016 leverede virksomheden et overskud på 14,6 millioner kroner mod 6,7 millioner året før. Virksomhedens bruttoresultatet er gået fra 18,7 millioner i 2015 til 36 millioner i 2016.
Virksomhedens administrerende direktør Mikael Braagaard er ansvarlig for den daglige drift, mens Morten Schantz er den tekniske drivkraft.
Computerworld har sat dem begge stævne til et interview en solrig fredag formiddag i slutningen af august.
Læs også: Stor analyse af 499 danske it-firmaers regnskaber: Sådan går det netop nu i den danske it-branche
Pladsen bliver trang
Interviewet foregår i den ene af de tre mindre bygninger på Birketoften i Hareskovby, hvor Festina Finances i alt 43 medarbejdere har til huse.
Pladsen er ved at blive trang, men virksomheden har dog ingen planer om at flytte ud.
“Vi har tidligere købt og istandsat nogle kontorlokaler i Hellerup, men før vi nåede at flytte ind, gik det op for os, at det blev for fancy. Det matchede simpelthen ikke med vores selvforståelse. Jeg kan eksempelvis godt lide, at det her virker lidt som et campus eller et bofællesskab, og heldigvis har vi stadigvæk mulighed for at ekspandere her,” siger Morten Schantz.
Han er iført en grå hættetrøje og jeans, mens Mikael Braagaard er klædt i jakkesæt og hvid skjorte. På den baggrund kunne man få den tanke, at vi har at gøre med et af makkerpar af den slags, som it-verdenen er spækket med: Nørden og forretningsmanden. Sandheden er dog mere nuanceret end som så.
“Morten bliver ved med at sige, at han er udvikleren, men når det kommer til stykket, bidrager han lige så meget til selve salget,” siger Mikael Braagaard, der som civilingeniør også har en teknisk baggrund.
Finansierede selv udviklingen
Morten Schantz kom ind i virksomheden i 2009 og købte efterfølgende den oprindelige ejer ud. Herefter videreudviklede han virksomhedens produkt Festina Advisory.
Udviklingen blev finansieret med de millioner, som han selv fik ud af salget af Schantz Data, og det betyder, at det ikke har været nødvendigt for virksomheden at modtage venturekapital.
Morten Schantz vurderer, at det betyder, at virksomheden – sammenlignet med mange andre startups i dag – relativt hurtigt har været i stand til at skabe omsætning og overskud.
“Det skyldes i høj grad, at det er vores egne penge, som vi har smidt i selskabet. Det øger naturligvis motivationen for at få skabt noget salg,” siger Morten Schantz.
Mere fokus på bankkunden
Den finansielle sektor gennemgår i disse år en større forandring, hvor ny teknologi er med til at ændre på banker og forsikringsselskabers forhold til deres kunder.
En del af forklaringen er, at bankerne bliver udfordret af alternative finanseringsmetoder som crowdfunding og p2p-lån, men i høj grad også, at bankerne har set, hvordan store brancher tidligere er blevet vendt på hovedet, når en ny bølge af teknologi er skyllet ind over dem.
Ifølge Morten Schantz er en af de mest markante tendenser i fintech-verdenen, at løsningerne bliver mere og mere kundevendte. Og det er netop her, Festina Finance tilbyder en løsning, der tilsyneladende matcher perfekt med det, den finansielle sektor i øjeblikket efterspørger.
Ambitionen med Festina Finances produkt, Festina Advisor, er nemlig at gøre det lettere for almindelige familier at administrere deres privatøkonomi.
Den oprindelige plan var derfor også at skabe en internetportal, der henvender sig direkte til bankkunden – uden om bankerne. Men der meldte sig hurtigt en interesse fra flere store spillere i den finansielle sektor, som var interesserede i at få lov til at bruge værktøjet.
“Vi så det som en hurtigere og mere effektiv vej til slutbrugeren, men samtidig også som en økonomisk mere sikker vej for os selv,” siger Morten Schantz.
Henter store kunder på stribe
Festina Finance har efterfølgende kunnet føje Lån & Spar Bank, PFA, Edlund og SDC til kundelisten, og det er i høj grad dette rykind af store kunder, der har fået Festina Finance til at flyve op ad Computerworld Top 100-liste.
Kunderne anvender ikke nødvendigvis Festina Finances produkt på samme måde, men ofte bliver det anvendt som et værktøj som eksempelvis en bankrådgiver tager i brug til møder med bankkunden.
“Mange banker tænker utroligt meget i tal, og derfor ender deres egne løsninger også tit med at ligne et Excel-ark. Men vi har fra begyndelsen været fokuseret på, at privatpersoner selv skal kunne forstå og anvende løsningen. Eksempelvis har vi konstrueret et tegneserie-univers, der langt hen ad vejen er selvforklarende,” lyder det fra Mikael Braagaard.
Festina Finances ambitioner rækker længere end blot til den danske grænse, og derfor arbejder virksomheden også på at udvikle en svensk og norsk version af systemet.
“Vi har en international strategi om, at vores system skal tilpasses gældende lovgivning og udrulles i en lang række europæiske lande. Men med tiden bliver den tilpasning mindre og mindre, fordi reguleringen i EU bliver mere og mere ensartet,” siger Morten Schantz og tilføjer:
”Det betyder ikke, at vi ikke kan lave en amerikansk version, men der er ingen tvivl om, at vejen ned gennem Europa er lettere at tage."
Trodser Brexit
På trods af at briterne har valgt at forlade EU, er der dog også en britisk version på vej.
“Vi havde vores første møde derovre dagen efter Brexit. Vi havde aftalt fire eller fem møder i forvejen, men da dagen kom og vi mødte op, var alle simpelthen lamslåede,” siger Morten Schantz, som tilføjer, at han ikke vurderer, at Brexit får betydning for Festina Finances ambitioner i Storbritannien.
Selvom det kan være en udfordring at tilpasse produktet til udenlandske love og regler, kan de også være en fordel for virksomheder som Festina Finance, vurderer Morten Schantz.
Virksomheden kan leve en relativt beskyttet tilværelse på det danske marked, hvor mange udenlandske konkurrenter vil være tilbageholdende med at bruge ressourcer på at tilpasse sig dansk lovgivning for at få adgang til et relativt beskudt marked i et land med under seks millioner indbyggere.
“Jeg ser en meget klar tendens, hvor teknologien giver folk langt bedre mulighed for at tage kontrol over deres egen økonomi. Det kommer til at ændre landskabet, og det er bankerne naturligvis også opmærksomme på,” siger han.
Afviser opkøbstilbud
Festina Finance har angiveligt allerede modtaget flere opkøbstilbud, og det er ikke svært at forestille sig, at en bank med digitale ambitioner kan se en virksomhed som Festina Finance som et muligt opkøbsemne.
Men ifølge Mikael Braagaard og Morten Schantz er tilnærmelserne blevet høfligt afvist, og det vil de formentligt også blive i de kommende år.
“Vi har ingen umiddelbar exit-strategi. Vi har et positivt cash flow og et super godt produkt, og derfor har vi ikke travlt. Vi ser en langt større værdi i firmaet end venturekapitalisterne og andre potentielle købere gør, og derfor tror vi på, at en fremtidig exit-værdi blot vil vokse, efterhånden som tiden går,” siger Mikael Braagaard.
Men det er vel ikke usandsynligt, at der på et tidspunkt kommer en bank eller en anden finansiel virksomhed med en stor pose penge. Hvad gør I så?
“Det må gerne være om lang tid, og posen skal være stor," lyder det fra Mikael Braagaard, før han tilføjer:
”Vi har ikke nogen intentioner om at sælge. Lige nu bobler vi stadig af gode idéer. Jeg vil dog ikke udelukke, at vi på et tidspunkt kan blive fristet til at sælge en mindre del af virksomheden til eksempelvis en venturekapital-fond, der både lader os bevare kontrollen og bidrager med kapital til den fortsatte internationale ekspansion af virksomheden.”
Læs også:
Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma
Sikkerhedsfirmaerne skovler nye ordrer ind: Her er der fuld fart på væksten