Artikel top billede

Danske it-virksomheder tvinges til at udlevere kildekode til Kina

Udenlandske it-virksomheder, der sælger apps eller tjenester på det kinesiske marked, kan blive tvunget til at udlevere kildekode til landets myndigheder. Det dikterer en ny kinesisk cyber-lov.

Danske it-virksomheder, der opererer i Kina, kan nu blive tvunget til at afsløre sine dyrebareste hemmeligheder for de kinesiske it-myndigheder.

Ifølge Kinas nye cyber-lov, der trådte i kraft 1. juni, kan det såkaldte ”China Information Technology Evaluation Center” (CNITSEC) til hver en tid kræve at se kildekoden til udenlandske applikationer og tjenester.

Formålet er angiveligt at beskytte kinesiske borgeres privatliv mod udenlandske selskaber, der stjæler deres data og sender dem ud af landet.

Loven omfatter blandt andet ”Finansielle virksomheder, virksomheder, der indsamler bruger data og stiller online-tjenester til rådighed, virksomheder, der har hjemmesider, og virksomheder, der opererer via netværk.”

Kort sagt: Det gælder alle virksomheder, der bruger internettet.

Spionage-mistænkt myndighed gennemgår din kildekode

Den nye lov har skabt en del bekymring hos virksomheder i vesten, der frygter for, hvad kineserne kan bruge kildekoden til.

CNITSEC, der skal stå for inspektionerne af ikke-kinesiske virksomheders kildekode, er en styrelse under det kinesiske sikkerhedsministerie, og styrelsen er flere gange kædet sammen med hackergruppen APT3.

APT3 står bag angreb på virksomheder i både Hong Kong og vesten, og derfor er der udbredt nervøsitet over, om de kinesiske myndigheder vil bedrive industrispionage under dække af sikkerhedsinspektioner.

Kina slår hårdt ned på it-området

Kina regulerer generelt it-området hårdere og hårdere, og senest har myndighederne gået benhårdt efter VPN-tjenester, der giver kinesere adgang til dele af internettet, som det kinesiske styre ikke bryder sig om.

Apple er blevet pålagt at fjerne adskillige VPN-applikationer fra sin kinesiske app-store, ligesom virksomheden Alibaba, der er en kinesisk pendant til Amazon, ikke længere må stille sin platform til rådighed for kunder, der sælger VPN-løsninger.

De kinesiske myndigheder har allerede vist, at de mener det alvorligt ved at sende en kinesisk mand ni måneder i fængsel for at tjene 2.000 amerikanske dollar på at sælge VPN.

Det svensk/amerikanske it-selskab Recorded Future har lavet en guide til, hvordan man som virksomhed navigerer bedst muligt i den kinesiske cyber-lovgivning.

Den kan du finde her.

Læs også: 

Nye barske regler: Nu er det endegyldigt slut med online-privatliv i Kina

Apple fjerner VPN fra App Store: "Vi følger bare kinesisk lov"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere