Artikel top billede

Foto: Robert Hendel (Foto: Povl D. Rasmussen)

Små it-leverandører klar til kamp mod Atea, der vil kapre deres kunder: "Vi kan med statsgaranti levere priser, der er konkurrencedygtige"

Atea vil mose sig ind på markedet for it-løsninger til små og mellemstore virksomheder. Det bliver hverken på pris, nærvær eller kvalitet, at det slår de mindre leverandører. Sådan lyder udmeldingen fra en sammenslutning af it-leverandører.

Om tre år skal en femtedel af it-markedet blandt de små - og mellemstore virksomheder (SMV'er) tilhøre Atea Commercial. 

Det er visionen hos Atea, der med sin nye satsning vil erobre et marked, som virksomheden ikke tidligere har haft det store fokus på.  

Terrænet i markedslandskabet skal erobres ved at slå de mindre leverandører, der i dag har et skarp fokus på SMV'erne, men "den går ikke, Grandberg".  

Sådan lyder beskeden fra IT-mester, der er en sammenslutning af en række af de mindre leverandører, der netop servicerer SMV'erne. 

"Kunderne bliver vækket og mindet om, at der er konkurrence, og de skal tage nogle beslutninger omkring gode professionelle og nærværende it-leverandører. Der kan man overveje, om man skal tage Atea, eller skal man tage nogle andre,” siger Niels Laulund, der er administrerende direktør hos IT-mester.

Handler om nærvær

De mindre leverandører er ikke bange for, at en ny stor spiller på markedet i form af Atea kommer til at knuse deres forretning på foreksempel prisen.

"Prisen har vi ikke noget problem med. En række af de it-mestre, som vi arbejder med, har en lav pris i forvejen, så hvis det bare er pris, så er vi ret rolige. Vi kan med statsgaranti levere priser, der er konkurrencedygtige," lyder det fra sammenslutningsdirektøren.

Læs mere her: Atea vil kapre stort marked fra de små lokale it-leverandører

Hos de mindre leverandører mener man nemlig, at det handler om nærvær over for kunden. Et nærvær Niels Laulund har svært ved at se Atea levere over for de mindre kunder. 

"Atea har ikke verdens bedste ry i SMV-segmentet. Det oplever vi, når vi taler med kunderne i segmentet," siger han.

Han understreger, at Atea nogle steder også har et fint ry, men at der skal arbejdes med det:

"Det handler meget om nærvær og tilstedeværelse. En lille eller mellemstor virksomhed har brug for, at dens it-leverandør er tæt på. Mit indtryk af Atea gennem vores kunder er, at Atea ikke altid har attituden til at være tæt på og nærværende. De er dygtige hos Atea, men jeg tror nogle gange, at de har haft for meget fokus på de store kunder og negligeret de små kunder. Det ved de mindre kunder godt."

Kan klare opgaven

Hos Atea, der har fået appetit på SMV-segmentet, er man ikke nervøs for spørgsmålet om, hvorvidt man kan løfte opgaven og servicere de små og mellemstore virksomheder. 

“Set med it-briller ligner virksomheder med op til 500 medarbejdere ofte hinanden. De har brug for velfungerende it-systemer og et sted at ringe og få god service, når noget alligevel driller. Samtidig skal løsningerne være stabile og uden overraskelser. Vores nye koncepter er tilpasset netop den virkelighed,” har Poul Bærentsen, der er senior vice president, Sales i Atea sagt. 

Læs mere om Atea her: Atea er tilbage i topform: To år efter bestikkelsessagen boomer salget til de danske kommuner

Atea har tidligere haft sit fokus rettet imod store kunder i både den private og den offentlige sektor, men de kommende år skal en af branchens helt store spillere altså vinde indpas i markedet for de små - og mellemstore virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere