Artikel top billede

Peter Mægbæk er dirtektør i Plenti. (Foto: Line Thit Klein)

Plenti skovler mobilkunder ind - men ender med et kæmpe underskud i det første regnskab

Mobilselskabet Plenti har stor succes med at kapre kunder. Resultatet i selskabets første regnskab er dog alligevel et stort minus. Samtidig har Plenti hårdt brug for mere kapital til den videre udvikling af virksomheden.

Det kan godt være, at teleselskabet Plenti skovlede 17.000 kunder ind i det seneste kvartal og nu nærmer sig målet: 100.000 kunder.

Men det koster knaster at banke et mobilselskab op fra bunden, og det afspejles også i Plentis første årsregnskab, der netop er offentliggjort.

Plenti, der debuterede på telemarkedet i marts sidste år med et pakkeprodukt og fri data, fik i årsrapporten for 2. september 2015 til 28. februar 2017 et resultat før skat på minus 46,9 millioner kroner.

Med personaleomkostninger på blot 14,7 millioner kroner i perioden til 37 medarbejdere, er det også tydeligt, at det er selve etableringen af virksomheden og markedsføringen og driften, der har kostet Plenti dyrt.

“Årsrapporten bærer præg af at det er virksomhedens første siden etablering. Der har i perioden været afholdt betragtelige investeringer til etablering af virksomheden og ikke mindst opbygning af en stærk markedsposition,” lyder det i ledelsesberetningen.

“Resultatet af disse investeringer i virksomheden har været en markant vækst af kundeantal, organisation og omsætning. Afledt heraf har der også været afholdt en række direkte omkostninger til diverse salgskanaler og personale samt den fortsatte intensive markedsføring."

"Det ordinære resultat efter skat udgør -46.890 t.kr.. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.”

Har brug for flere penge

Det fremgår også af regnskabet, at egenkapitalen i Plenti var på minus 34,2 millioner kroner, da regnskabet blev afsluttet.

Samtidig er der dog registreret aktiver for omkring 14,5 millioner kroner.

“Selskabet har tabt kapitalen, men da selskabet er et udviklingsselskab, var dette forventet," forklarer Plenti.  

"Ledelsen arbejder løbende på at sikre et kapitalberedskab der sikrer at selskabet kan imødekomme sine forpligtelser. Det er ledelsens opfattelse at foreliggende aftaler om finansiering og tilførsel af kapital er tilstrækkelige til opfyldelse af denne målsætning,” står der i regnskabet.

Plenti skriver samtidig om den forventede udvikling i selskabet:

“I det indeværende regnskabsår forventer vi at fortsætte virksomhedens vækst og øge kundebasen. Ud over det fortsatte fokus på at vækst i privatmarkedet, vil vi også påbegynde salg til Erhvervsmarkedet. Der vil således også blive investeret i virksomhedens vækst i den kommende regnskabsperiode.”

Preben Damgaard har skudt penge i Plenti

Tidligere i år fik Plenti en stor kapitalindsprøjtning på et tocifret millionbeløb af Preben Damgaard. Preben Damgaard trådte samtidig ind i bestyrelsen.

Peter Mægbæk, der er direktør i selskabet, var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Læs også:

Teleselskabet Plenti skovler 17.000 kunder ind på ét kvartal: Nærmer sig hastigt målet

Tre grunde til at Tjeep og Plenti slår til med mobil-prisbaskere netop nu

Her er teleselskabet Plentis plan med ny mobil-prisbasker med fri data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere