Artikel top billede

Toshiba nåede det ikke: Missede deadline for salg af kæmpe chip-forretning

Toshiba har mod forventning alligevel ikke fundet en køber til selskabets store chipforretning. Valget står nu mellem tre konsortier. Men et af dem får næppe lov til at købe op i Toshiba.

Toshiba får allligevel ikke solgt sin chip-forretning i denne omgang. Det var ellers ventet, at selskabets bestyrelse på dens møde torsdag ville træffe en afgørelse om et salg af forretnings-divisionen. Men sådan gik det altså ikke.

I en udsendt meddelelse oplyser selskabet, at det ‘har forsøgt, men indtil videre ikke er nået til en aftale.’

Toshiba oplyser endvidere, at selskabet er i dialog med tre mulige købere af forretnings-divisionen, der ventes at indbringe mere end 110 milliarder kroner.

De tre mulige køber er tre konsortier med henholdsvis Western Digital, Bain Capital (sammen med Apple) og Foxconn i spidsen.

Meget tydede ellers på, at amerikanske Western Digital for nogle dage siden var meget tæt på at kunne underskrive en kontrakt.

I hvert fald rejste selskabets topchef, Stephen Milligan, til Tokyo forud for torsdagens bestyrelsesmøde med et bud på 110 milliarder kroner i lommen.

Det kan du læse mere om her: Western Digital på trapperne til at købe stor del af Toshiba for 110 milliarder kroner

Onsdag meldte Bain Capital sig så ind i budkrigen med et bud på 113 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Ny købergruppe med Apple som medlem forsøger at lyn-overtage stor del af Toshiba

Toshibas koncernchef, Satoshi Tsunakawa, har angiveligt meddelt selskabets banker, at en aftale vil falde på plads inden for en uge.

Det er dog fortsat helt uklart hvilken af de tre bydere, der er Toshibas favorit til at købe chip-forretningen. Dog regnes det ikke sandsynligt, at taiwanske Foxconn vil få lov til at overtage selskabet på grund af selskabets tætte bånd til Kina.

For Toshiba begynder timingen at blive kritisk. For falder en aftale på plads for sent, er selskabets nødt til at indføje det store tab i endnu et årsregnskab.

Det vil i givet fald blive andet år i træk, hvilket vil betyde, at selskabets rating vil falde drastisk, hvilket blandt andet vil gøre det meget dyrere og sværere for selskabet at låne penge.

Toshiba er i dag verdens næststørste producent af NAND-chip.

Selskabet er tvunget til at skille sig af med den ellers fremgangsrige division for at dække det store tab, som det fik, da forretningsdivisionen Westinghouse Electric, der har bygget atomkraftværker, krakkede for et lille års tid siden.

Læs også:

Kriseramte Toshiba degraderes til minibørs - frygt for investor-panik tager til

Toshiba i dyb krise: Kan blive tvunget til at skrotte pc-forretningen efter enorme nedskrivninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere