355 millioner smartphones.
Så mange blev der ifølge en ny opgørelse fra Gartner solgt på globalt plan i andet kvartal 2017.
Analysefirmaet skriver, at det var en stigning på 6,7 procent i forhold til samme kvartal året før.
Det er ikke mindst efterspørgslen på 4G-smartphones på 'emerging markets', der driver væksten. Her vil forbrugerne nemlig både have adgang til 4G-nettet, mere storage og bedre processorer og kameraer i telefonerne.
Værd at bemærke i opgørelsen er, at Samsungs salg steg med 7,5 procent målt i antallet af enheder.
Det skete efter tre kvartaler i træk med tilbagegang for Samsung. De salgsmæssige problemer har ikke mindst været forårsaget af balladen omkring Note 7-telefonen, der brød i brand og eksploderede.
Læs også: Nyt Android-system på vej: Se her hvornår det (måske) kommer til din telefon
Samsungs markedsandel ligger dog på stort set samme niveau som i andet kvartal sidste år - den er nu på 22,5 procent.
Apple er gået en smule tilbage og ligger nu på 12,1 procent, mens Huawei på tredjepladsen går fremog i andet kvartal i år landede på en markedsandel på 9,8 procent.
Sådan klarede de førende producenter sig:
Hvis man ser på operativsystemer, så fortsætter Android fremmarchen.
Googles styresystem nåede i andet kvartal i år op på en markedsandel på 87,7 procent mod 86,2 procent i samme kvartal sidste år.
iOS, der snart firgives i version 11, ligger på 12,1 procent.
Sådan klarede operativsystemerne sig:
Læs også:
Nyt Android-system på vej: Se her hvornår det (måske) kommer til din telefon
Eksperterne er ikke i tvivl: Her er den store plan med den nye Nokia 8-smartphone