Artikel top billede

Skype til Windows bliver snart opdateret med nyt design og vilde farver: Prøv det allerede nu

Microsoft opdaterede sin Skype-app til Android og iOS for to måneder siden, og nu er selskabet snart klar med det nye design til Windows 10. Du kan allerede prøve det nu

Microsofts relancering af Skype er nu på vej til Windows 10.

For to måneder siden indledte Microsoft en relancering af Skype med nye farver og funktioner på sine Android- og iOS-apps.

Blandt andet er det tidligere meget blå/hvide design blevet erstattet med et mere minimalistisk sort / hvidt design med graduerede, pastelfarvede tekstbobler.

Ligeledes er det blevet lettere at dele fotos og dokumenter i gruppesamtaler, og oversigten over delte filer er også bedre. Du kan endda nu lave @“Navn” for at påminde dine venner om, at han/hun bliver nævnt i en samtale.

Det er en funktion, som længe har fandtes i konkurrende produkter som Slack.

Læs også: Microsoft genopbygger Skype fra bunden med nyt design: Sådan kommer Skype til at se ud

Blandet modtagelse

Designet er radikalt anderledes end tidligere, og modtagelsen har generelt ikke just været positiv.

Det kan du læse mere om her: Brugerne raser efter opdatering: Giv os det gamle Skype tilbage

Blandt andet kunne du i iOS-appen i starten ikke se, om en kontaktperson er online eller ej. Det, har Microsoft heldigvis indset, var en ret vigtig funktion.

Microsofts respons til kritikken er, at “vi endnu ikke er færdige, og at vi har brug for jeres feedback.”

Den nye Windows 10-app - ikke en Windows Store-app, men en klassisk Windows-applikation - kan hentes ned her, hvis du er frisk på at prøve det nye design, som nok med tiden vil ramme alle privat-brugere af Skype.

Microsoft forventes at udsende den endelige Windows 10 Skype-app i løbet af de næste par måneder, når de modige testpersoner af appen har sendt nok feedback tilbage.

Læs også: Prøvekørsel af det nye Skype anno 2017: Nyt design og mere stabilitet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere