Artikel top billede

Milliardregning til Mærsk: Cyberangreb koster Mærsk op mod to milliarder kroner

Det store cyberangreb Petya låste Mærsks systemer og tvang rederi-giganten til at lukke 76 havneterminaler. Det har kostet mellem en og to milliarder kroner.

Mærsk blev som så mange andre virksomheder ramt af cyberangrebet Petya denne sommer, og shipping-konglomeratet blev tvunget til at lukke 76 havneterminaler og havde store problemer med at modtage ordrer.

Konsulenthuse og analytikere har spekuleret flittigt i, hvad det kommer til at koste, men nu óplyser mærsk selv, at virksomheden har tabt mellem 200 og 300 millioner amerikanske dollars. Det svarer til mellem 1,3 og 1,9 milliarder danske kroner, der primært stammer fra mistet indtjening i juli.

Det fremgår at af Mærsks seneste regnskab for årets andet kvartal, der netop er offentliggjort.

Tallet er et estimat fra Mærsk, der endnu ikke har gjort regnskabet op, virksomheden forventer, at regningen for cyberangrebet bliver endnu større i næste regnskab.

“Systemafbrydelserne betød alvorlige forstyrrelser i forretningen med begrænsede økonomiske konsekvenser i andet kvartal, mens tabene i tredje kvartal forventes at blive større på grund af midlertidig tabt indtjening i juli 2017,” skriver Mærsk i regnskabet.

Kunne ikke beskytte sig

It-sikkerheden hos Mærsk er siden angrebet blevet kritiseret fra flere kanter.

Blandt andet har virksomheden Cyberkeel, der beskæftiger sig med cybersikkerhed i shipping-industrien, påpeget, at Mærsk har været for dårlige til at isolere angrebet, der spredte sig til virksomhedens afdelinger i hele verden.

Det er desuden kommet frem, at havneledelsen i Rotterdam kritiserede cybersikkeden allerede i 2016 - tilsyneladende uden effekt.

Det kan du læse mere om her: 
Havneledelse kritiserede it-sikkerheden hos Mærsk allerede i 2016

Mærsk fastholder dog i regnskabet, at man ikke kunne have været bedre forberedt på Petya-angrebet.

"Cyberangrebet var en hidtil uset type malware, og opdateringer og patches til Windows-systemer og antivirus var ikke et effektivt forsvar," skriver Mærsk og tilføjer, at man siden har højnet it-sikkerheden.

Dog uden at præcisere, hvordan man har gjort det.

Petya blev spredt via en kompromitteret opdatering til regnskabssoftwaren MeDoc, der bliver brugt til at betale skat i Ukraine.

Kæmpe-virksomheder hårdt ramt

Med det store tab melder Mærsk sig ind i klubben af store, globale virksomheder, der har mistet enorme beløb på Petya-angrebet.

Blandt andet har bygge-giganten Saint Groban mistet 1,9 milliarder kroner, og det internationale kosmetikfirma Beiersdorf har tabt 260 millioner kroner på cyberangrebet.

Læs også: Virksomheder mister milliarder: Så meget har Petya og WannaCry kostet

Efter hård kritik af dårlig cybersikkerhed: Her er svaret fra Mærsk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere